Ferie i Cervia - Milano MarittimaMånedens Rejsemål maj 2009
Cervia og Milano Marittima er egentlig 2 forskellige småbyer, beliggende side om side ved kysten i Emilia - Romagna. Herfra er der ikke langt til dejlige byer som Forli, Ravenna og Cesena.
![]() ![]() Cervia, der tidligere var kendt for dens saltudvinding, har bevaret sin oprindelige charme med den lille havn, kanalen, de gamle huse og små, hyggelige gader. Med tiden er byen blevet en eksklusiv lille perle, med lækre forretninger, spabade, grønne områder, golfbaner og elegante boulevarder, omkranset af pinjelunde. ![]() ![]() Milano Marritima er en moderne, om end lille by, få kilometer fra Cervia centrum. Også her finder du et stort udvalg af elegante forretninger, caféer og restauranter. Centrum udgøres af en bred boulevard med masser af indkøbsmuligheder. Stemningen er afslappet og eksklusiv, og omgivelserne indbyder til tilbagelænet velvære. Naturligvis må man i sommerperioden forvente mange turister, men trods dette, oplever man ikke den samme, hektiske atmosfære som man møder i andre badebyer langs kysten i Emilia – Romagna. Stranden her er sandstrand; bred og indbydende, og byder på caféer og restauranter. ![]() ![]() Mange sportsentusiaster kommer til området, ikke mindst grundet det brede udvalg af sportsklubber. Der findes blandt andet et nyt, stort sportscentrum, grundlagt af den italienske fodboldlandsholdsstjerne Ciccio Graziani, golfklubben Adriatic Golf Club (27 huller), tenniscentrene Circolo Tennis Cervia og Centro Tennis Mare e Pineta samt rideklubben Centro Ippico Le Siepe. ![]() ![]() Om foråret (normalt sidste uge af marts) afholdes Sportur Bicycle Show; en uge dedikeret til cykelfolket, med arrangerede cykelruter, shows og andre aktiviteter.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|