Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat

 Vis alle rejseoplevelser fra Hotel Touring
Vis alle rejseoplevelser fra Bologna
Addi og hendes mand fra Hillerød boede på Hotel Touring i Bologna fra d. 12. til d. 16. juli 2008. Juli 2008
Bologna er en vidunderlig by, vi forelskede os i den med det samme. Den er fuld af prægtige gamle bygninger - såvel offentlige som palazzo'er og mere beskedne ejendomme - arkader, piazza'er med hyggelige caféer, gamle kirker og snævre gader med spændende fødevareforretninger og de mere ydmyge udsalg af fisk og grøntsager. De mange arkader betog mig meget, de er en arkitektonisk perle - vi læste, til vores store overraskelse, at arkaderne egentlig er bygget til senere, altså over fortovene og uden på de oprindelige huse
for at imødekomme byens hastige vækst og behovet for flere boliger, der hermed kunne etableres oven på arkaderne. Forklaringen skal muligvis tages med et gran salt, men den er lidt morsom, eftersom arkaderne er et markant islet i byens personlighed. Men ikke mindst skal nævnes, at det er en livlig by, en levende by, unge og gamle på vej til og fra eller blot siddende på en café, livligt snakkende og café-drikkende. Kun få turister, byens størrelse taget i betragtning.
Hotel Touring var for os ikke nogen stor oplevelse. Beliggenheden var udmærket, tæt på centrum, men hverken værelsesstandard eller service svarer til prisen. Eksempelvis gennemgik en del af hotellets ejendom en omfattende renovering, hvilket medførte så meget støj i dagtimerne (trykluftbor o.lign.), at det bestemt ikke var attraktivt at opholde sig på terrasse eller værelse. Det burde de oplyse gæsterne om ved ankomst. Ligeledes blev man som gæst henvist til at parkere sin bil i en P-kælder 500 m fra hotellet, fordi deres egen garage var under renovering, det er heller ikke okay til prisen. For denne herlighed betalte vi, incl. P-plads og ekstrabetaling for et værelse med adgang til en gårdhave, DKR 1.800,- pr. nat.
Vi fandt en virkelig god restaurant i Bologna, som kan anbefales. "Cesari", Via de' Carbonesi 8. De er kendt for, at deres pasta er absolut hjemmelavet. Jeg spiste mit livs bedste gnocci-ret, en "Gnocchetti di patate allo scalogno e tartufo scorzone estiva". Cesari er ikke stor, men intim og fantastisk hyggelig. Betjeningen helt i top. Vi fik 2 forretter, 2 hovedretter, vin og vand for 86 euro (645 DKR).

Verona har bestemt sin charme, som i høj grad kan tilskrives Amfiteatret og hele stemningen omkring dette på Piazza Bra. Som by betragtet iøvrigt, fandt vi Bologna langt mere hyggelig og charmerende. Men meget drejer sig jo om Amfiteatret og operaopførelserne, og det myldrer jo også med et internationalt publikum i Veronas gader, som formentlig alle skal se opera. Vi så "Aida", og det var en storslået oplevelse, som vi sent vil glemme.
 
 
Vis alle rejseoplevelser fra Hotel Touring
Vis alle rejseoplevelser fra Bologna

Vis oversigt over alle rejseoplevelser
Hotel Touring

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Emilia-Romagna
Her ligger Hotel Touring
Klik for større kort
Klik for større kort over Hotel Touring
Afstand til Bologna
  • fra København: 1644 km
  • fra Oslo: 2192 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 
Rejseoplevelse fra
Hotel Touring

"Der er en dejlig tagterrasse på hotellet, med udsigt over nærmest hele Bologna."
Læs mere


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!