Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
     
Send til en ven
Bookmark and Share
Denne herlige, indbydende by er regional hovedstad i Emilia-Romagna og bærer sin historiske arv flottere end de fleste. Oprindelsen af byen kan spores tilbage til etruskerne, som herskede på den italiske halvø fra ca. 800 f.Kr. til ca. 200 f.Kr. Senere kom byen under romerne og mange levn fra denne tid er stadig intakte.


Historien


I middelalderen blev Bologna en selvstændig bystat og i tiden derefter sloges byens herremænd om magten. De interne magtkampe sluttede først i starten af det 16. århundrede, da bystaten kom under Pavestaten. Bologna bibeholdt dog en vis form for selvstændighed ved at beholde dens gamle juridiske system, vigtigst i denne sammenhæng byens senat samt ved at have en ambassadør i Rom.

Byens mange kirker og palæer er rige på kunst og bidrager til at man får en forståelse for Bolognas kulturelle vigtighed gennem tiderne. I denne sammenhæng bør nævnes at verdens første og dermed ældste universitet er beliggende i dette kulturelle centrum. Universitetet er stadig et af Italiens mest prestigefyldte, og byen er således den dag i dag en levende universitetsby.

Bologna som ferieby


Man kan nemt få flere dage til at gå ved at spadsere rundt i det smukke og stemningsfulde centrum, med masser af forretninger, caféer, restauranter og dejlige pladser. Byen har en størrelse, der gør den meget velegnet til en hyggelig byferie. Den er stor nok til, at man ikke kommer til at kede sig, men ikke større end at man hurtigt kan overskue den og lære den at kende.
Kan man lide at gå på marked, og opholder man sig i byen fredag eller lørdag, bør man lægge vejen forbi Piazza 8 Agosto, hvor stort set alt (dog ikke fødevarer og møbler) kan købes fra tidlig morgen til kl. 19 om aftenen - hele året rundt.

På byens hovedplads, Piazza Maggiore, kan du drikke en cappuccino til rimelige penge, trods den centrale beliggenhed, mens du nyder mylderet af mennesker og dyr i alle afskygninger. Her kan du fornemme historiens vingesus, mens du nyder de dejlige omgivelser som f.eks. det middelalderlige Palazzo Comunale, der på anden sal huser kunstmuseet Museo Morandi. Her bør man holde ferie.



foto: ramonbaile


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Emilia-Romagna
Bologna - Emilia-Romagna
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Bologna
  • fra København: 1644 km
  • fra Oslo: 2192 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd