|
Forhåndsreserver nu! Cala di Mola er et dejligt hotel og lejlighedskompleks bygget i middelhavsstil, beliggende ved bugten af samme navn, blot få minutters kørsel fra Porto Azzuro langs kystvejen. Lejlighederne og hotelværelserne er beliggende op af en bakkeskråning med udsigt over bugten.
Du kan reservere din feriebolig eller hotel i dag og vente med at betale til om en uge! Læs mere ![]() ![]() På den runde panorama-terrasse foran receptionsområdet serveres der morgenmadsbuffet i sommermånederne, og her er også international underholdning nogle gange om ugen. Hotellets restaurant "La Cambusa" ...er beliggende i etagen under receptionen. Har du valgt halvpension (kun for hotelgæster) spiser du her. Gæsterne som bor i lejlighed, kan bestille a la carte. Læs mere om Cala di Mola
![]()
![]() Fra receptionsområdet går man gennem en lille tunnel under kystvejen ned til det nyligt renoverede svømmebassin med havvand og jacuzzi-hjørne, samt børnebassin og poolbar. Fra baren ved poolen, som først åbner i begyndelsen af juni, kan man købe både varme og kolde retter til frokost. I området mellem reception og svømmebassin er der desuden mulighed for wi-fi internetforbindelse, som ikke kan garanteres fra alle lejligheder / værelser. Har man lyst, er det muligt at deltage i nogle af de mange organiserede aktiviteter (i sommermånederne) som f.eks. volleyball, vand-arobic. Der arrangeres også bådture, der foregår fra hotellets private anløbsbro. Her kan gæster, der ankommer i mindre både, iøvrigt også lægge til, ligesom det er muligt at leje kanoer og pedalbåde ved denne bro. Miniklubben er for børn fra 4 år, og her tilbydes et varieret program sommeren igennem. ![]() ![]() Mellem poolområdet og anløbsbroen findes et stort græsareal med volleyballbane. Ønsker man at tage til den nærliggende sandstrand "Lido", kan man benytte hotellets shuttlebus (til rådighed kun i bestemte perioder - se prislisten). ![]() ![]() Hotelværelserne er beliggende omkring receptionsområdet samt op ad en skråning. De er indrettet i maritim stil, med sengetæpper der matcher de iøjnefaldende orange parasoller, som man finder på udendørsarealerne! Alle værelser har aircondition og små umøblerede balkoner, der alle vender mod havet. Der findes dobbeltværelser samt store familieværelser til fire personer. NB. For lejlighederne er der fast ankomst- og afrejsedag om søndagen! Lejlighederne er alle beliggende op ad bjergskråningen og indrettet i samme maritime stil som hotelværelserne - dog har lejlighederne ikke aircondition. Hver lejlighed har privat indgang; stuelejlighederne har indgang fra en møbleret terasse med solsejl, via en lille trappe. Lejlighederne på 1. sal har indgang fra bagsiden af bygningen via en møbleret terasse med solsejl og med delvis havudsigt.
Der er parkering ved lejlighederne. Skjul teksten
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||