Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
 
Send til en ven
Bookmark and Share
Foruden Elba, der er den største i den toscanske øgruppe, finder man seks andre øer, der er mere eller mindre kendte af omverdenen. Giglio, der er den anden største i areal og indbyggertal, består af granitklipper og ligger syd for Elba, tæt på halvøen Argentario ved Orbetello i det sydligste Toscana. Man kan tage bilfærge hertil fra Porto Santo Stefano.


Capraia, der er den tredje største i gruppen, er opstået ud af havets vulkaner og ligger som en bar juvel med sit hård landskab, der minder om Korsikas, lige nord for Elba. Man kan komme hertil via Gorgona eller fra Elba – eller selv sejle til øen, der i sommermånederne byder mangen en gæst velkommen. Øen råder over alt hvad hjertet kan begære for en sejlende turist, der har brug for at tilfredsstille en tom mave eller en tom tank.

Capraia

Pianosa derimod ligger lige syd for Elba og forbindes af Elba, og kaldes for stilhedens ø - udformet i tufsten og overleveret til nutiden efter i 142 år at være blevet benyttet som straffekoloni og siden højsikkerhedsfængsel frem til 1997. Øen rummer dog også de mest interessante katakomber nord for Rom foruden ruinerne af en gammel romersk villa, hvor kejser Augustus’ nevø var i eksil indtil han blev dræbt for at sikre Tiberius tronen. Desuden kan man se Forte Teglia, som Napoleon fik restaureret under sit eksilophold, bygninger og et teater fra tiden som fangeø. For den naturinteresserede kan her betragtes et rigt fugleliv; her yngler den sjældne korsikanske måge sammen med blandt andet vandrefalken. Der går ugentligt en færge fra Piombino over Porto Azzuro på Elba til Pianosa.


Montecristo er den mystiske ø, der er omspundet af legender og historier, en ædelsten rent naturmæssigt – elsket af eneboer og pirater, og gjort kendt af Dumas fra bogen ’Greven af Monte Cristo’. Montecristo skal man finde syd for Pianosa på højde med feriebyen Orbetello – der går ingen færgeforbindelse til øen og den er ubeboet. Man kan komme hertil i grupper efter aftale og med guide.


Giannutri er mest kendt for sin undervandsfauna, der er helt exceptionel i rigdom, øen befinder sig syd for Giglio og man skal sejle omkring Giglio for at kommer hertil fra Porto Santo Stefano på Argentario. Det er muligt at opholde sig på øen, men da den er del af et naturreservat skal man være opmærksom på, hvad man må og ikke må. Beboerne på øen har en smule mere udstrakte beføjelserne end gæsterne på øen.


Gorgona er den sidste af øerne og også den mindste og nordligste i den toscanske øgruppe. Øen åbenbarer den ene dal efter den anden bakke, gemte grotter og klippekyster, men man må desværre ikke besøge øen uden guide og efter aftale.
Når man nævner øerne, må man også omtale havet, der forbinder dem, da øgruppen er placeret i én af Europas størst beskyttede havområder, Santuario Internazionale dei Cetacei (Internationalt Hval og Delfin Reservat), for her kan man særligt i foråret og om efteråret betragte forskellige arter af netop hvaler og delfiner lege i bølgerne blå.



For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien Elba Ø


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd