Tag med Escapeaway på Cykelferie i Italien

På cykelferie rundt i Italien - og op og ned!

Book feriebolig hos Escapeaway til din cykelferie i Italien. Brug en cykelvenlig feriebolig som base, eller flyt fra sted til sted. Vi har det største udvalg.

Mange danskere forbinder måske først og fremmest begrebet cykelferie med Bornholm eller Samsø. Men det bliver i disse år mere og mere populært at tage på cykelferie i udlandet – og ikke mindst Midt- og Norditalien venter bare på, at du indtager dem fra din cykelsaddel.

Når du stiller din cykel fra dig om aftenen og nyder et veltilberedt måltid med et glas lokal rødvin på dit valgte trattoria, kan du hvile dine trætte ben efter en dag fyldt med meningsfulde rejseoplevelser. Du kan glæde dig over, at i morgen venter endnu en dag på de italienske veje, fyldt med synet af naturskønne bakkede landskaber, frodige dale, uspolerede bjergskråninger, glitrende, mørkeblåt havvand og små brostensbelagte landsbyer, der pludselig dukker op og indbyder til en pause med en opkvikkende espresso i skyggen.

Brug søgemaskinen herover til at søge efter ferieboliger til din næste cykelferie i Italien.

Hvilken type ferie-cyklist er du?

Er du ambitiøs og vil skabe din egen rundrejse? Eller går du efter hygge og afslapning kombineret med god motion? Uanset hvilke ønsker, du har til din cykelferie i Italien, kan Escapeaway hjælpe dig med at få netop den rejseoplevelse, du søger. Der er grundlæggende tre forskellige måder at tage på cykelferie i Italien med Escapeaway:

  • Du tager din egen cykel med, og rejser rundt mellem forskellige hoteller, helt på dine egne præmisser
  • Du lejer en cykel på det hotel, hvor du bor. Denne måde egner sig bedst til dig, for hvem cykelferien mest skal være en hyggelig oplevelse, hvor du får motion samtidig med, at du i ro og mag udforsker landskabet, seværdighederne, byerne og restauranterne i din ferieboligs omegn
  • Du lejer en cykel hos en professionel cykel-udlejer, og kører rundt mellem forskellige hoteller på din egen individuelle rundrejse. På vores hjemmeside under ”Praktiske oplysninger” kan du finde en liste over nogle af de cykeludlejere i primært Toscana, vi har kendskab til. Dem kan du naturligvis også benytte, hvis du kun ønsker at cykle kortere ture, og dit hotel ikke lejer cykler ud

På cykelferie i Toscana, Umbrien eller ved Gardasøen

Italien har mange områder, hvor du vil elske at cykle på din ferie. De fleste, der rejser med Escapeaway på cykelferie, vælger at rejse rundt i enten Toscana, Umbrien eller omkring Gardasøen. Læs lidt om de tre destinationer nedenfor:

Toscana
Denne region sætter sig dybt som et smukt minde i sjælen hos dem, der har besøgt den. Der er ikke mange måder, du kan lære Toscana bedre at kende på end ved at vandre eller cykle, og dermed kunne suge alt til dig fra nærmeste hold. Her er et usædvanligt varieret og storslået landskab, og det er selvfølgelig spændende for dig, der påtænker en cykelferie. Kysterne har generelt de nemmeste cykelruter, hvor der er forholdsvis fladt og brisen fra havet køler dig behageligt. Det er dog også en helt uforglemmelig oplevelse at cykle længere inde i landet i Toscana, og lade blikket glide hen over vinmarkerne og de bløde, grønne bakker, hvorpå etrusker-landsbyerne ligger spredt.

>>> Læs mere og book rejser til Toscana her

Umbrien
Det er ikke uden grund, at dette maleriske område har tilnavnet ”Italiens grønne hjerte”. Man skal lede længe efter en så frodig, bjergrig og bakket natur, som man finder i Umbrien, og når det er sæson for trøffel- og svampejagt i skovene, kan du naturligvis smage på herlighederne på de restauranter, du kommer forbi. I Umbrien er der både lette cykelruter, som egner sig perfekt til en cykelferie med hele familien, og udfordrende ruter til de mere ambitiøse.

>>> Læs mere og book rejser til Umbrien her

Gardasøen
Et område kendetegnet af uhørt naturskønhed, fascinerende romerske ruiner og en række hyggelige, charmerende badebyer. Fra de rå bjerglandskaber omkring den nordlige del til de frodige bakkelandskaber i syd – på cykelferie rundt om Gardasøen vil du opleve den italienske natur fra sin mest imponerende side. Gardasøen egner sig perfekt til rundrejse på cykel fra hotel til hotel, men der er ingen grund til at holde sig til vejene langs med søbredden. Tag med fordel et par afstikkere ind i landet, hvor der er mange uforstyrrede cykelstier.

>>> Læs mere og book rejser til Gardasøen her

Hvis du er en ambitiøs cyklist, så kan du evt. prøve kræfter med det store motionscykelløb Maratona dles Dolomites som køres i starten af juli i området vest for skisportsstedet Cortina d'Ampezzo. Turen indeholder en del skrappe stigninger, og de mange deltagere gør løbet til en fest, men du er nødt til at have gode ben, da der er over 4.000 højdemeter i maraton-ruten.