Rejser til Capri

Capri er et lille ferieparadis, der trods sin beskedne størrelse har meget at byde på. Den stejle klippeø i Napolibugten tiltrækker stadig jetsettet, men har stadig noget for alle med hyggelige byer, små badestrande og smuk natur, der indbyder til vandreture. Book din rejse til Capri med Escapeaway i dag!

Den stejle klippeø Capri ligger i Napolibugten fem kilometer fra spidsen af Sorrento-halvøen, der inkluderer Amalfikysten. Trods sin lidt afsides beliggenhed har der formentlig været bosættelser på Capri siden bronzealderen, og allerede i romertiden var øen et populært ferieparadis, som  kejserne trak sig tilbage til for at slappe af og nyde livet.

Den samme plan har de fleste af øens besøgende nu til dags, når de træder i land i Marina Grande på nordkysten efter den omkring 40 minutter lange sejltur fra fastlandet. Capri har længe været kendt for at være et af jetsettets favoritrejsemål i Italien, men selvom der stadig ligger store luksusyachts og vugger i havnen, er det en ø for alle.

Efter en aktiv dag med vandring eller sightseeing, kan du tage en forfriskende dukkert i det krystalklare hav fra en af øens små stande. De største ligger ved Mariana Grande og på modsatte side ved Marina Piccola. Her kan der godt været trængsel, men vil du have det lidt mere for dig selv, er der også mange mindre og mere øde klippestrande rundt om på øen. De kan ganske vist ofte kun kan nås med båd, men er det en fredelig og afslappende stund ved vandet, du ønsker, er det sejlturen værd.

Du får ligeledes rig mulighed for at forkæle dig selv med lækre måltider på øens mange caféer og restauranter, der har både lokale italienske og mere internationale retter på menuen. Her afspejler priserne, at Capri stadig er et lidt eksklusivt rejsemål. Særligt i centrum og på caféerne ved havefronten må du således forvente priser, der er højere end man normalt finder i Italien.

Bestil din rejse til Capri online

Det er nemt og trygt at bestille din rejse til Capri online. Vælg selv om du ønsker at booke en pakkerejse inkl. flyrejse, hotelophold og transfer. Ønsker du selv at arrangere rejsen til Italien kan du naturligvis også blot bestille dit hotel igennem Escapeaway.

>> Læs også om rejser til Ischia
>> Læs alt om rejser til Syditalien med Escapeaway

Hoteller på Capri

Populære hoteller på Capri

Italien, Syditalien, Campania, Capri
9,5
Fabelagtigt
673 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 51 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Syditalien, Campania, Capri
9,1
Fabelagtigt
169 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 51 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Campania, Capri
9,3
Fabelagtigt
452 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 51 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby

Sådan booker du en rejse til Capri med Escapeaway

Vælg først om du vil rejse til Capri fra lufthavnen i København, Billund, Aarhus, Aalborg eller Hamburg - så finder vores smarte søgemaskine de bedste priser på flybilletter for dig. Vælg derefter et hotel på Capri med gode anmeldelser som passer dig, og vi sammensætter en pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti, til en pris du ikke finder bedre andre steder. Tilføj billeje til din booking for ultimativ frihed og fleksibilitet på rejsen.

Et lille ferieparadis

Trods sine blot 10 km² er der meget at opleve på en rejse til Capri. Mange dagsturister fortsætter for eksempel direkte fra Marina Grande med båd til Den blå grotte (Grotta Azzurra). Det er nok øens mest kendte seværdighed, og den begejstrede da også H.C. Andersen på eventyrdigterens Italiensrejse i 1834, hvor han kaldte den for "Italiens skjønneste Eie". Ligesom på den tid er indgangen til grotten kun 1,30 meter høj, så der må skiftes til små robåde for at komme ind. Grotten har fået sit navn på grund af det forunderlige blå lys, der oplyser hulrummet nedefra gennem undersøiske åbninger. Vær opmærksom på at den oplyste pris for turen til grotten ofte ikke inkluderer prisen for det sidste stykke i robåd.

Det var især takket være opdagelsen af Den Blå Grotte, at Capri i det 19. århundrede så småt begyndte at tiltrække udenlandske besøgende. I dag modtager den lille ø tusindvis af turister hver dag i højsæsonen, hvilket naturligvis sætter sit præg på den smukt beliggende havneby Marina Grande og hovedbyen Capri, hvor det vrimler med turister i gaderne med de mondæne butikker. Men selv på denne tid fornægter øens og byernes charme sig ikke. Du bør for eksempel opleve de fantastiske udsigter over Capri fra Piazza Umberto I, hvor du samtidig kan nyde en forfriskning fra en af pladsens mange caféer eller isbarer. Det er især smukt heroppe, når dagen går på hæld og lysene tændes i byen, hvor trængslen af dagsturister har lagt sig. Vil du endnu højere op, er der flere steder kabelbaner til flotte udsigtspunkter.

Fra øens næststørste by, Anacapri, kan du for eksempel tage stoleliften Seggiovia del Monte Solaro op til Capris højeste punkt (589 meter). Den omkring 13 minutter lange tur op med den klassiske stolelift er en lige så stor oplevelse som udsigten fra toppen. Capri er i det hele taget en ø, der trods sin beskedne størrelse byder på mange af sådanne små, men alligevel store oplevelser. Der er således også adskillige vandrestier, som giver dig mulighed for at udforske nogle af de seværdigheder, som de fleste andre turister kun ser fra vandsiden. Har du tiden til det, en nogenlunde god form og ikke besvær med at gå på trapper, er det en af de bedste måder at komme omkring på. Du kan købe et kort på det lokale turistkontor, hvor de fleste vandreruter er tegnet på. Øen er dog så lille, at det er svært for alvor at fare vild.

>> Læs mere om ferieboliger i Italien her

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her