Capri Ø er en af de mere kendte og elskede øer beliggende i Det Tyrrhenske Hav.
Øen, som ligger i
Napoli bugten, er en eksklusiv destination der besøges af diverse berømtheder fra hele verden. Den er ikke meget større end 10 km² og består for det meste af kalkholdig sten, som er blevet formet af vinden og havet til bjergtoppe, skråninger og fantastiske landskaber.


Klimaet er mildt og tørt, vegetationen består især af frodige skove, appelsinplantager og vinmarker.
Udover en skøn natur er her også formidable shoppingmuligheder for de designerbevidste shoppere. Som førnævnt har
Capri ry for at være en rigtig jet-set ø, hvilket kan forklare hvorfor der i gågaden i
Capri by ligger en lang række disse eksklusive butikker. Selvfølgelig er her også plads til de "almindelige" besøgende som nok i virkeligheden udgør den største del af de besøgende. Her findes naturligvis restauranter, butikker og indkvarteringsmuligheder, hvor priserne er til at betale.