|
Bestil nu og betal senere! Villaggio Baia Serena ligger på et udsigtssted ca. 2,5 km udenfor Vico Equense, som er nærmeste by. Fra denne klippeskråning er der udsigt både over Napoli mod øst som over Sorrento mod vest. Villaggio Baia Serena dækker et område på ca. 25.000 m². Trods den befinder sig langs vejen mellem Meta di Sorrento og Vico Equense, er omgivelserne fredelige og maleriske. De eneste støjgener man skal være opmærksom på, er dem der kommer fra de øvrige gæster eller havet... hvis man altså vil kalde havbølger for gener.
Reservér dit hotel eller feriebolig nu - og vent 4 dage med at betale første rate! Læs mere ![]()
![]() Oprindeligt var Villaggio Baia Serena en campingplads, men siden den yngre generation af ejerfamilien overtog receptionen, har de installeret en lille internet-point, bygget nogle små bungalows, som er ...yderst simpelt indrettede, og lukket for selve campingpladsen. De har fået bygget et svømmebassin, som er gravet ind i klippen, og som har en rigtig flot udsigt over havet. Børnene kan også hygge sig med bordtennis og volleyball, så længe bolden ikke triller ned ad klippen. Desuden er der familiens spisested med havudsigt, som gæsterne længe har benyttet sig af, hvor der laves både pizzaer og lokale retter. Den nærmeste strand ligger i Seiano, ca. 1 km fra indgangen til stedet - man kommer dertil med offentlig bus, som kører ca. en gang i timen, hvis man altså ikke vil gå, hvilket tager ca. 10 minutter. Læs mere om Villaggio Baia Serena
![]()
![]() De bungalows, der findes på stedet, er yderst simpelt indrettede. Det er små træhuse med plads til 5 personer, men som sagt er det ikke indendørs, at man finder de smukke detaljer. Til gengæld er udsigten enestående, når man sidder på terrassen eller balkonen udenfor indgangsdøren. Den kontinuerlige havbrise gør det unødvendigt at have aircondition de fleste af årets dage, men hvis du ønsker det alligevel, er nogle af boligerne udstyret med det (det skal bare bestilles på forhånd). Der er desuden køkken med fire gasblus (ingen ovn) og satellitfjernsyn. ![]()
![]() Toværelsesbungalow med 4 sovepladser (med terrasse og havudsigt): - De består af entré med køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge samt badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer. Ved indgangsdøren er der udendørs terrasse-areal med bord og stole (i tilfælde af regnvejr er det muligt at stille bordet og stolene i entreén og spise dér, men pladsen er trang). Toværelsesbungalow med 5 sovepladser (med terrasse og havudsigt): - De består af entré med køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med enkeltseng og køjeseng samt badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer. Ved indgangsdøren er der udendørs terrasse-areal med bord og stole (i tilfælde af regnvejr er det muligt at stille bordet og stolene i entreén og spise dér, men pladsen er trang).
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||