I Campania kan man næsten altid være sikker på herligt vejr.


Da mange af de interessante byer befinder sig langs kysten, er der god mulighed for at kombinere en kulturferie med sol og hav. Lange brede sandstrande er ikke typiske for
Amalfikysten med dens mange klipper, men så mindre sandstrande forekommer alligevel. Derimod finder man især i den sydligere del af regionen lange og brede sandstrande.


Hvis man kan lide at snorkle er der således mange gode muligheder for at udforske havet. Der findes flere gode steder f.eks. i Cilento reservatet, på
Capri, men også på
Sorrento halvøen, hvor man med fordel kan snorkle. Det er også tilrådeligt at tage ud på havet og sejle med bådende der forbinder en række byer på
Amalfikysten,
Sorrento og
Capri med Cilento-området i syd. Også fra
Napoli afgår der dagligt både mod selvsamme destinationer inkl. øerne Ischia og
Procida.


Er man til kurbade er Ischia Øen at besøge. Udover dens fine udbud af dejlige stande, findes der nemlig en række kurbadesteder under åben himmel, med mineralholdigt og eftersigende helbredende vand, der tiltrækker mange besøgende. Takket være øens vulkanske oprindelse, er bassinerne naturligt opvarmede(nogle helt op til 40 graders varme!).