Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
 
Send til en ven
Bookmark and Share
I Sorrento er der højt til himmelen, panorama for alle pengene og masser af historie. Turismen har blomstret her – side om side med egnens berømte og velduftende citrontræer – siden Keats, Dickens, Scott, Wagner, Goethe, Ibsen, Nietzsche og vores egen H. C. Andersen kom forbi på deres dannelsesrejser i deres søgen efter inspiration, sol og varme.


Den Sorrentinske Halvøs milde klima året rundt tiltrækker hvert år mange turister – unge som ældre – og flere vender tilbage hertil år efter år for at slentre rundt i Sorrentos mange små smalle stræder og gader og nippe til limoncello (lokalproduceret citronlikør) på de romantiske torvepladser. Sorrentinerne er kendt og omtalt som en venlig lokalbefolkning, og der skal da heller ikke megen fumlen med bykortet til, førend hjælpen er på vej.


Sorrento har et stort udbud af diverse butikker og restauranter og er perfekt både til børnefamilier og par i alle aldre. Desuden kommer man nemt rundt i området uden bil, da der går både bus og båd til den nærliggende Amalfikyst samt tog til bl.a. Napoli og Pompei. Også øen Capri nås nemt med flyvebåd (kun ca. 30 minutter) fra havnen i Sorrento og vandring på vulkanen Vesuv kan ligeledes nås på en halv- eller heldagsudflugt alt efter lyst og temperament.


In-Italia har indtil flere indkvarteringsmuligheder at tilbyde midt i Sorrento. Få kilometer fra Sorrento ligger byerne Sant' Agnello (ca. 2-2½ km) og Massa Lubrense (ca. 6 km) – også i disse byer tilbydes der ophold i dejlige lejligheder og på hoteller med uimodståelig udsigt. Nedenfor findes et lille udpluk af boligerne.


Gør som de lokale: Bo centralt i en dejlig lejlighed, hvor du har mulighed for selv at lave mad og ikke mindst nyde livet fra en solrig balkon, der er helt din egen.

Coltur Suites, Sorrento
Casa Antonella, Massa Lubrense


Sydlandsk romantik: Tag din kære i hånden og check-in på dette lille hyggelige hotel, hvor havet kun er et stenkast væk. I nærheden ligger indtil flere gode spisesteder i hyggelige stræder og gader. Også shoppingmulighederne er mange, bl.a. lædervarer, træhåndværk og porcelæn.

Hotel Il Faro, Sorrento


Udsigt, udsigt og … udsigt: For de der værdsætter udsigt og ikke behøver at bo midt på Piazza Tasso – Sorrentos centrale hovedtorv – er Hotel Gran Paradiso et godt valg. Hotellet ligger kun ca. 15 minutters gang fra Sorrentos livlige gader og er placeret således, at udsigten må siges at være værd at skrive hjem om.

Hotel Cristina, Sant' Agnello


Godt og billigt: Hipt hostel med dejlige værelser og skøn tagterrasse – her overnatter du overraskende billigt, selvom du kun bor ca. 15 minutters gang til Sorrentos midte.

Seven Hostel, Sant' Agnello


Crème de la crème: Ønsker man, at ferien skal rumme lidt ekstra dimensioner af selvforkælelse og luksus i bedste La Dolce Vita-stil (det søde liv) er følgende to steder et godt bud på et ophold i/nær Sorrento – steder som er selv en diva som Sophia Loren værdig.

Relais Blu Belvedere, Massa Lubrense
Hotel Plaza Sorrento, Sorrento
In-Italia tilbyder mange andre indkvarteringsmuligheder i Sorrento og omegn end disse. Læs mere her: Sorrento, Sant' Agnello og Massa Lubrense.

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien Campania


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd