Der var ingen by, men området var meget idyllisk, og udsigen fra hotellet/swimmingpoolen særdeles smuk. Selve stedet var over al forventning. Dejlige værelser, venlige mennesker og pragtfuld morgenmad. Oven i købet var der (ikke drevet af hotellet) en 4-stjernet restaurant hvor vi fik nogen forrygende madoplevelser. Ikke for mange mennesker, og en meget flot (og stor) pool. Der vil næste år være et fitnesscenter til rådighed. Derudover var der på det nærmeste en zoologisk have. Påfugle der vandrede rundt om en til morgenmaden, æsler, vildsvin, gæs og selvfølgelig (kælne) katte og hunde. Man kunne ved morgenmaden bestille en let frokost ved poolen, hvis man ikke skulle andet end at ligge og drive den af. Frokosten var glimrende. 8 kilometer fra stedet ligger en lille by med det bedste pizzaria vi nogensinde har oplevet. Receptionen har adressen. Et sted vi sagtens og gerne vil besøge igen.