Ferie i Ravello
På den underskønne Amalfikyst, 350 meter over havet, ligger Ravello. Ravello bliver kaldt Musikkens by, La Città della Musica, fordi der hvert år i begyndelsen af juli afholdes en klassisk musikfestival til ære for Wagner. Orkestret sidder på en plads, der vender ud mod bugten, så tilhørernes udsigt er ikke mindre end fabelagtig.
![]()
![]() Byens seværdigheder er Villa Rufolo og Villa Cimbrone og ikke mindst deres haver. Villa Rufolo blev bygget i slutningen af 1200-tallet af den formuende familie Rufolo, hvis rigdom og ry skaffede den en plads i Boccaccios Decameron. I 1851 blev villaen købt af den skotske botaniker Sir Nevile Reid, der restaurerede den og omplantede haven med eksotiske planter. Det var netop her i haven, at Wagner under sit besøg i Ravello i 1880 fik inspiration til Klingsors have i operaen Parsifal. I dag tilhører Villa Rufolo Salerno-provinsens turistråd, og fungerer som kulturcenter. ![]() ![]() Villa Cimbrone er en nyere villa fra 1800-tallet. Den bliv bygget af en engelsk adelsmand, der forelskede sig i stedet og udsigten. Villa Cimbrone er bedst kendt for sin ”uendelige terrasse”, La Terrazza dell’Infinito, hvorfra man har en storslået udsigt over bugten, men resten af haven med tepavillon, klostergård, Bacchus-tempel osv. er bestemt også et besøg værd. ![]()
![]() I Ravellos hjerte ligger naturligvis domkirken, der blev opført helt tilbage i 1086 til ære for byens skytshelgen San Pantaleone, hvis størknede blod, der opbevares i kirken, eftersigende på grund af et mirakel bliver blodet flydende hvert år den 26. juli. ![]()
![]() Amalfikysten er kendt for sine koralarbejder, og for nylig har man åbnet et koralmuseum i Ravello, der rummer koralarbejder, perlemorssmykker, kaméer mm. fra romertiden til 1800-tallet. I Ravello finder man adskillige souvenirbutikker, men også posthus, apotek, slagterforretninger, grønthandlere mm. Fra Ravello er der 1 km til den mere stilfærdige naboby, Scala. Disse to byer er desuden forbundet af en bus, der kører videre til Amalfi by nede på kysten.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|