Anmeldelser af Residence Trivento

Gruppe 2
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Residence Trivento

Læs personlige anmeldelser af Residence Trivento som ligger i Campania. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Residence Trivento. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Formidabel Pool område, men slidte lejligheder

Dejligt sted med stort pool område, og super venligt personale. Ikke alle tale engelsk, men så får de hurtigt fat i en der hjælper.
Lejligheden vi havde kunne godt trænge til en gennemgribende modernisering, men alt i alt et sted hvor man får rigtig meget for pengene

Anbefaling til kommende gæster

Spis pizza på deres restaurant. De laver områdets bedste pizza. Også bedre en Pizza Trivento, der ligger ca 1 km væk, og hvor man køber pizza i meter mål :-)

Residence Trivento
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Residence Trivento
Treværelseslejlighed med 6 sovepladser (gruppe 1 - 1. sal)

Meget meget enkelt indrettet, med ældre møbler
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang

Faldt tit ud, men man kan læse lidt avis og mails
Pool

Super dejligt pool område
 

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2015
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn

Meget sjovt for børnene

Positiv: Bebyggelsen var meget velholdt og den store pool var meget fin. Hver eftermiddag var der aktiviteter ved poolen, som vores børn, der er 10 og 12 satte meget pris på. For sporty børn er dette et godt sted; Der er en tennisbane, bordtennisbord og en (omend lidt slidt) hardcourt fodboldbane. Personalet var meget venligt og hjælpsomt. Der boede næsten kun italienerne på hotellet, som vi syntesvar sjovt, glad stemning blandt gæsterne! Vi havde en fantastisk udsigt fra vores lejlighed og nød at spise måltider ud på den store terrassen. Lejligheden var enkle, men god og ren. Hotellets restaurant var ok, men vi spiste der kun én gang, fordi en af ??vores børn er gluten intolerante og de ikke rigtig har noget, der passer.

Mindre godt: vi boede i område 2 og varmen og de meget stejle bakker der gjorde, at vi var mere eller mindre tvunget til at tage bilen til poolen. (Dog var stilheden og udsigten bedre i område 2, så ville jeg stadig vælge dette, hvis jeg vendte tilbage.) I In-Italias tekst siges det, at alle lejligheder har flot udsigt, men det er ikke sandt. Vi først fik en temmelig kedelig og mørk lejlighed med ingen udsigt, men fik efter klage lov at skifte til en kanon lejlighed.

Anbefaling til kommende gæster

Vi tog på en af de bådture, hotellet organiserede, det var vældig fint. Strandene omkring Palinuro er fantastiske. Vi syntes godt om Spiaggia Marinella, hvor vi lejede en vandcykel og tog til Boun Dormire stranden. Boun Dormire var en lille, men utrolig smuk strand med krystalklart vand.

Residence Trivento
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed

Rolig beliggenhed, men til havet må man tage bilen eller gøre brug af hotellets strandbus (som vi gjorde).
 
Selve indkvarteringen på Residence Trivento
Treværelseslejlighed med 7 sovepladser (gruppe 2 - stue / 1.sal)

Enkel standard, men udsigten fra terrassen var fantastisk.
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2015
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra svensk. Klik her for at se originalen

Perfekt for familier med større børn

Vi havde en pragtfuld uge på Residence Trivento. Der er en super stemning på stedet og alle hilser på alle. Teamet af unge guider/underholdere gør en stor indsats for at man skal føle sig velkommen og have det sjovt. Der er god mulighed for at spille fodbold, bordtennis, svømme osv. Ungerne elskede stedet.
Lejligheden var meget fin, rummelig og med god udsigt. Kunne få vasket tøj på stedet for 4 euro. Vi afleverede det snavsede tøj i receptionen. Et par timer efter stod der en balje med nyvasket tøj, som vi bare skulle hænge op.
Vi nød også, at der var masser af italienere på stedet. Foruden os var der kun 3-4 andre udenlandske familier.

Anbefaling til kommende gæster

Tag del i løjerne på Trivento - også selvom meget foregår på italiensk og du ikke forstår en lyd. Vi var fx. til Cilento aften med 4 retters mad, underholdning og fællesdans for 9. euro pr. person. Vi nød også godt af de arrangerede ture. Var fx. på båd- og snorkeltur - sidstnævnte var vi alene afsted med bådfører og dykker, der viste os søpindsvin, natursvampe, fisk m.v. Supersøde og meget respektfulde for havet og dets dyr. Turen sluttede på kontoret, hvor vi fik vist i en bog, hvad vi havde mødt på vores tur.

Residence Trivento
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Residence Trivento
Toværelseslejlighed med 5 sovepladser (gruppe 2 - stue)
 
Faciliteter på stedet
Pool
Internetadgang
 

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Jane og familie fra København boede på Residence Trivento i Palinuro fra d. 21. juli til d. 4. august 2012.

Vi havde en dejlig tur til Italien, og kun været tilfredse med jeres indsats.
Køreturen derned fra Rom varede noget længere, end vi havde forventet, og måske kunne I anføre i kørselsvejledningen, at den sidste strækning fra Battipaglia-afkørslen er på små, snoede bjergveje. Vores børn blev køresyge og kastede op, og det havde været rart at være forberedt på dette. På vejen hjem gik det meget bedre, fordi vi vidste, at det kun var den første times tid, der var slem.

Residence Trivento levede også op til vores forventninger. Lejligheden var stor og velindrettet, og der var den dejligste udsigt over vand, bjerge og oliventræer. Lejligheden passede perfekt til vores families behov. Køkkenet var stort, og der var god mulighed for at lave mad selv. Personalet var meget hjælpsomme, og der var masser af aktiviteter for både børn og voksne. På stedet var der en lille bar og et godt pizzeria. Den tilhørende strand var ikke super børnevenlig. Der var tit ret voldsomme bølger, og der var mange sten. Vi kan i stedet anbefale at køre ned til havnen, hvor der findes den mest fantastiske finkornede sandstrand med krystalklart og helt roligt vand- meget børnevenligt!

Alt i alt har vi været meget tilfredse. Det har været en rigtig dejlig ferie, og jeg tror bestemt ikke, at det er sidste gang, vi booker feriebolig gennem In-Italia.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Jesper og familie fra Hillerød boede på Residence Trivento i Palinuro fra d. 14. til d. 28. juli 2012.

Vi var meget tilfredse med stedet og jeres bistand. Gode, serviceorienterede og smilende værter. Afslappet atmosfære og underskøn beliggenhed. Kan absolut anbefales. Børnene elskede det. Og så vil vi anbefale restauranten Core Core, absolut et besøg eller to værd! Eneste aber dabei, som nok bør overvejes ift. andre kunder: Vi fulgte den anviste kørerute langs vandet (kørte fra ved Vallo Scalo). Det er faktisk ikke forsvarligt rent sikkerhedsmæssigt. Elendige veje, der risikerer at smadre undervognen. Og så taber man 1 time eller mere ift. at fortsætte ad SS18. Men det samlede billede er en skøn ferie og en god service fra Residence og In Italia

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Lars og familie fra Kastrup boede på Residence Trivento i Palinuro fra d. 30. juni til d. 7. juli 2012.

Værelserne er meget fine og værtsfamilien er utrolig søde og imødekommende. Fantastisk udsigt og atmosfære i området. Vi så EM i dagligstuen sammen med familien og de serverede ost og pølse og egen vin for os. Eneste minus er at det er svært at finde noget at spise/restauranter i området/andre nærliggende byer indtil kl 19.30.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2012
Antal rejsende 7 voksne
Navn
Holger og familien fra Charlottenlund boede på Residence Trivento i Palinuro fra d. 25. juni til d. 9. juli 2011.

Tak, turen gik fint. Vi har været særdeles tilfredse med opholdet på Residence Trivento, som er meget børnevenligt og børnene nød den kæmpestore pool. Der er i øvrigt flere gode strande, udover den private som Trivento har, der er værd at besøge (Marinella og Arco Naturale). Palinuro og omegn er usædvanligt smuk.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2011
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Anders og familien fra Frederiksberg boede på Residence Trivento i Palinuro fra d. 1. til d. 8. august 2009.

Mht. Palinuro var vi meget glade for, at vi fik en lejlighed - som ønsket på 1. sal med havudsigt! Ikke mindst pga. en stuelejlighed der - for os - ville have virket meget indelukket grundet den kraftige vegetation. Eet minus - som vi ikke helt havde gjort os klart var - at vejen til poolen - var en offentlig vej, med rimelig meget trafik (og som i Italien - hurtigkørende). Begge steder (red. også Agriturismo La Maddalena i Venosa) var alle MEGET imødekommende og serviceminded.

Og et sidste - i sammenligning med Toscana, hvor vi var i 2008, er priserne på næsten alt langt mere moderate!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2009
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Lorents og familie fra Lyngby boede på Residence Trivento i Palinuro fra d. 25. juli til d. 8. august 2009.

Vi har været rigtig glade, både for den service I har givet, og for vores ophold i Palinuro.

Residence Trivento kan varmt anbefales. Perfekt størrelse, ikke for stort, men også tilpas størrelse til at de kan tilbyde et rigtig godt swimming pool (brugte ikke det lille, men det er fint for små børn), og andre aktiviteter. Vi fik et rigtig godt indtryk af alle som arbejdede på centret. De var utrolig venlige og imødekomne.

Vi vågnet en morgen op med dryppende vand fra loftet i vores badeværelse. Det viste sig at der var et indvendig rør i lejligheden overfor os som havde sprukket. Vi havde så 1½ dag uden varmt vand, men der var hele tiden meget god opfølgning fra personalet. Ikke lang tid efter de fik besked, kom de første håndværkere og fik lukket for vandet, og undersøgt hvor problemet var. De kunne ikke løse problemet samme dag, men vi fik god information hele vejen, om at de nu havde koblet det kolde vand til igen, men først kunne udbedre fejlen og koble det varme vand tilbage dagen efter. I mellemtiden kunne vi tage brusebad med varmt vand enten ved swimmingpool eller udenfor nogle andre lejligheder lige i nærheden. Næste dag var det hele ordnet, som lovet. For at gøre en lang historie kort, så viste det at hvis der skulle opstå problemer, blev de løst på en meget professionel måde.

Palinuro var også et udmærket udgangspunkt for udflugter, med flere dejlige strande at vælge mellem, fin natur, og også masser af hyggelige steder at besøge. Området var forholdsvis billig, og selv om vi var i starten af august, var der ikke proppet med turister.

Alt i alt var vi super godt tilfreds, og vender tilbage på et senere tidspunkt. Det var også 'meldingen' vi fik fra andre vi talte med fra same sted. I den første uge talte vi med to norske familier, som også havde bestilt igennem jer, og som var meget positive til både jeres service, og stedet. En dansk familie som boede lige skråt overfor os i sidste uge, var også meget positive. I det hele taget var alle vi talte med meget positive til stedet.

Nordmændene kaldte Palinuro og Residence Travento for en uopdaget turistperle, og jeg synes det er en meget god beskrivelse :-)

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2008
Antal rejsende 5 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 

Lignende boliger

Le Case di Zio Cristoforo

Casal Velino, Campania

Steel House di Zio Cristoforo

Casal Velino, Campania

Villa Franca

Casal Velino, Campania

Anbefalinger til dig

Villa Franca

Casal Velino, Campania

Le Baite dei Fornari

Stella Cilento, Campania

Villa Mirella

Palinuro, Campania

Populært i Campania

search map