Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
   
Send til en ven
Bookmark and Share
Den charmerende lille by Nerano ligger på spidsen af Sorrentohalvøen mellem Napoli og Amalfi. Byen vender mod Salernobugten, hvor du lidt længere sydpå finder perlerækken af byer: Positano, Praiano, Amalfi, Ravello og så mange andre. Kun få rejsende kommer dog til Nerano, da de fleste foretrækker de kendtere, men derfor også mere turistfikserede byer.


Dette gamle fiskerleje har bevaret mange spor af en lang, lang historie. Det fortælles således, at byen er opkaldt efter den berygtede romerske kejser Nero, der havde en villa på Capri og under en af sine sejlture strandede her. Han blev med det samme tryllebundet af de flotte klipper og den smukke strand og valgte at bygge endnu en villa her. Navnet Nerano stammer fra denne kejsers navn (ita. Nerone). Byen har siden da udviklet sig længere op ad skråningerne, hvor man i dag finder både kirke, et gammelt tårn og flere huse fra slutningen af middelalderen.

Nutidens napoletanere og andre livsnydere kommer jævnligt til Nerano via søvejen, og dens flotte havnepromenade byder på flere gode restauranter, hvoraf et par er nævnt i flere madguider.Den smukke strand Marina del Cantone, hvis små rullesten havets vedholdende bølgesprøjt har gjort glatte og runde, er i sig selv også en god grund til aflægge den lille by et besøg.

Byens relativt kølige mikroklima gør den særlig attraktiv i årets varmeste måneder. Bjerget bagved gør nemlig temperaturen er par grader køligere end i de øvrige kystbyer, hvilket er yderst behageligt sommeren igennem.


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Campania
Nerano - Campania
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Nerano
  • fra København: 2149 km
  • fra Oslo: 2744 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd