Herculaneum
I 1997 kom Herculaneums udgravninger på UNESCO’s liste over Verdensarven. Byens historie går langt tilbage og er meget dramatisk. Trods vulkanen Vesuv’s brandvarme aske og vulkansk mudder (ca. 350 °C), der i år 79 d. 24. august på få minutter begravede byen, er her stadig relativt velbevarede levn fra tiden før ødelæggelserne. Dette gælder især diverse vægmalerier og mosaikker.
![]()
![]() Byens indbyggere, der led deres skæbne begravet under den varme aske, er blevet forkullet således, at man har haft god mulighed for at studere denne tids mennesker. I alt er 300 forkullede lig fundet i udgravninger, men man formoder at byen - den nat Vesuv gik i udbrud - havde ca. 5000 indbyggere. ![]()
![]() Herculaneum var også de riges legeplads og her fandtes prægtige villaer og palæer. Her boede bl.a. Julius Cæsars svigerfar og flere kilder vidner om, at området i Romertiden var et yndet rejsemål med dets luksuriøse villaer nær havet i det frodige vulkanlandskab.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|
|||||||||||||||