|
Bestil nu og betal senere! B&B Donna Regina ligger i hjertet af Napolis historiske centrum, tæt på domkirken, Museet for Moderne Kunst Donna Regina, Det Arkæologiske Museum og tæt på flere resturanter og traditionelle pizzeriaer (pizza stammer jo oprindeligt fra Napoli!).
Reservér dit hotel eller feriebolig nu - og vent 4 dage med at betale første rate! Læs mere ![]() ![]() B&B Donna Regina huses i klostret Donnaregina Vecchia, som blev bygget i det 14. århundrede af Dronning Maria af Ungarn. I dag har en familie af kunstnere omdannet det gamle kloster til en hyggelig ...bed and breakfast, hvor du kan tilbringe din tid i denne fascinerende og anderledes storby, i stemningsfulde og enestående omgivelser. Læs mere om B&B Donna Regina
![]()
![]() På B&B Donna Regina er der en stor fælles stue med udgang til en balkon, hvor der er flere små runde borde og stole. Her kan man sidde og nyde en kop kaffe med udsigt til solnedgangen bagved kuplerne. I den store stue, som er fornemt møbleret, er der sofaer og lænestole til fri afbenyttelse samt masser af kunst på væggene. Fra en bred gang er der indgang til værelserne og til det hyggelige spisekøkken. Opgangen i bygningen ser ret kedelig ud, men har den fordel, at der er elevator. ![]()
![]() Hvert enkelt værelse er udsmykket og møbleret af hustruen, Donna Gabriella - hendes søn bestyrer i dag B&B Donna Regina og bor i lejligheden på etagen ovenover. Værelserne råder alle over aircondition og eget badeværelse med toilet og bruser. Kun et af værelserne har bad på gangen; værelset Badessa, der er så specielt at myndighederne (det såkaldte Belle Arti) ikke gav tilladelse til, at man lavede et badeværelse der. På alle værelserne - undtagen værelset Badessa - er der en indvendig trappe der fører til en hems, hvor der enten er badeværelse eller øvrige sovepladser. Bemærk at rygning ikke er tilladt. ![]()
![]() Hvis du ønsker det, kan du - mod betaling og efter aftale med bestyreren Mimmo - nyde et ægte napolitansk aftensmåltid i Donna Reginas antikke spisekøkken. Mimmo er en udmærket kok og en rigtig god vinkender, der sætter pris på, at gæsterne får smagt områdets specialiteter og særlige produktioner. Det kan varmt anbefales.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||