Feriebolig i Maiori på Amalfikysten

Residence Panoramic

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Residence Panoramic ligger i Maioris centrum lige bag havnepromenaden og ca. 30 meter fra byens strand, som er den største og bredeste på Amalfikysten. Fra Maiori kan man beundre og besøge kystens storslåede natur og maleriske småbyer, uden at skulle undvære en god sandstrand i nærheden.

Du bor komfortabelt og med god beliggenhed

Residence Panoramic ligger som ovenfor nævnt i anden række, så byens trafik ikke forstyrrer stedets gæster. Lejlighederne ligger på de to øverste etager af en høj bygning og har alle aircondition, satellitfjernsyn, telefon og privat parkeringsplads.

På hotellet finder du, foruden lobbyen, en bar samt en lille morgenmadssal for dig, der ønsker at tilkøbe din morgenmad på stedet. Du har kun ganske kort gåafstand til byens hyggelige restauranter, men eftersom du bor i komfortable lejligheder, kan du helt enkelt selv lave den mad, du ønsker - og senere eventuelt nyde den på din balkon, mens du beundrer udsigten.

Tæt på bade- og udflugtsmuligheder

Hvis du elsker et dyp i havet om morgenen eller om aftenen, kan du ikke bo bedre end her, for havet og stranden ligger lige ovre på den anden side af gaden. Det forklarer også den skønne udsigt fra din balkon. Fra Maiori kan du gøre mange dejlige udflugter, dels til nærliggende småbyer som Minori, Amalfi og Positano, men også Sorrento, Capri og Pompeji. Bilen parkerer du bekvemt på den tilhørende parkeringsplads.

Etværelseslejlighed med 2 sovepladser
- etværelseslejligheder med to sovepladser består af opholdsrum med køkkenhjørne (med ovn og fire gasblus) og dobbeltsovesofa samt badeværelse med toilet og bruser. Lejlighederne har havudsigt enten direkte eller fra siden samt adgang til privat balkon med bord og stole.
Toværelseslejlighed med 4 sovepladser
- toværelseslejligheder med fire sovepladser består af opholdsstue med køkkenhjørne (med ovn og fire gasblus) og dobbeltsovesofa, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Lejlighederne har havudsigt enten direkte eller fra siden og udgang til privat balkon med bord og stole.
Toværelseslejlighed med 5 sovepladser
- toværelseslejligheder med fem sovepladser består af opholdsstue med køkkenhjørne (med ovn og fire gasblus) dobbeltsovesofa og mulighed for opredning, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Lejlighederne har havudsigt enten direkte eller fra siden og udgang til privat balkon med bord og stole.

Stedet råder desuden over elevator, møntvask og tagterrasse med morgenmadsrestaurant samt bar, som kan benyttes mod betaling.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Terrazza Masaniello

Atrani, Campania

Terrazzo Papavero

Atrani, Campania

Terrazza Rotonda sul Mare

Amalfi, Campania

Anbefalinger til dig

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Agriturismo alla Poncia

Gravedona, Lombardiet

Residence La Pianca

Musso, Lombardiet

Populært i Campania

search map