Hotel i Maiori på Amalfikysten

Pietra di Luna

Pris fra pr. pers.
Stranden foran hotellet Pool stemning Hall'en i stueetagen Udsigten fra hotellet Superior værelse Stranden Stranden Stranden Poolen på forsiden af hotellet Restauranten
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Pietra di Luna er et af de få hoteller på Amalfikysten, som har poolen ude foran hotellet, som samtidig er en af de største pools på Amalfikysten. Den ligger ud mod havet, kun adskilt af vejen, der går gennem byen. Så her kan du bade, slikke sol, drikke kaffe og nyde udsigten uden at være "pakket væk" bag hotellet.

Bo i centrum af den hyggelige og meget lokale by Maiori

Hotellet ligger i centrum af den hyggelige by Maiori, og kun et par minutters gang fra hovedgaden, hvor du finder et bredt udvalg af butikker og restauranter. Hovedgaden fungerer også som dagligstue for byens indbyggere, og her møder du både legende børn, husmødre på indkøb og gamle mænd som spiller kort og "ordner" verdenssituationen inden de skal hjem og spise et godt måltid mad.

Officielt har hotellet 4 stjerner, men i vores verden, vil vi nok vælge at begrænse de 4 stjerner til udsigten. Hotellet har nogen år på bagen, så flere steder fremstår det en anelse slidt, og måske også lidt gammeldags i indretningen. Værelserne er pænt men enkelt indrettet og inventaret er klassisk, men her er rent og pænt, personalet er venligt, og det er et meget populært hotel blandt gæster fra hele Skandinavien, på grund af meget centrale beliggenheden. Sammenlagt har vi valgt at give hotellet 3 sole.

Gratis parkering og strandservice

Hotellet tilbyder gratis parkering og gratis adgang til stranden i højsæsonen, hvilket er en service lidt ud over det sædvanlige. Du skal dog ikke regne med at komme til at ligge i første række i de varmeste måneder, med mindre du er villig til at betale et tillæg. Bemærk at antallet af parkeringspladser er begrænset, og da de ikke kan forudbestilles, kan vi ikke garantere at der er en gratis p-plads til alle, når I kommer frem. Alternativet er der en offentlig parkeringsplads ganske tæt på hotellet.

Bo med balkon og direkte havudsigt

Der er flere forskellige værelsestyper. De fleste har balkon og havudsigt fra siden og i en dyrere version kan du også bestille værelser med balkon og direkte havudsigt. Vælg den direkte havudsigt, så du kan nyde den fantastiske udsigt straks du slår skodderne fra, mens byen vågner. Du kan tilkøbe halvpension, og middagen serveres i den store restaurant i stueetagen mellem kl. 19.30 og 21.00.

Hotel Pietra di Luna har en stor reception, elevator, bar, restaurant, tv-stue, parkering, møbleret solterrasse og swimmingpool. Hotellet har sin egen private strand med adgang til parasoller og solsenge, der er inkluderet i overnatningsprisen. Internetforbindelsen skal du ned i hall'en for at finde, hvor restauranten også ligger.

Alt i alt et godt turistklassehotel med en god solterrasse og pool med udsigt og kort gåafstand til hovedgaden i Maiori.

Læs om værelserne på Pietra di Luna

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Hotel Reginna Palace

Maiori, Campania

San Pietro Residence

Maiori, Campania

Albergo Zi' ntonio

Scala, Campania

Anbefalinger til dig

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Residence & Yachting Club La Cava

Pognana Lario, Lombardiet

Populært i Campania

search map