|
|
Vis alle rejseoplevelser fra Il Mignale
Vis alle rejseoplevelser fra Furore |
| Anne Marie og rejsefæller boede på Il Mignale i Furore fra d. 24. april til d. 1. maj 2010. |
April 2010 |
|
Vi var meget glade for huset, der er praktisk indrettet og velekviperet, med alt, hvad man har brug for. Ejerne var utrolig søde og hjælpsomme. Det er genialt med køkkenalrummet, når man godt kan lide at lave mad. Og det skønneste af alt er, udsigten. Der er ca. 700 meter ud til havet og 500 meter ned til havet. En hældning på 36 grader – der virkelig giver en en oplevelse, med himmel og hav, der næsten går i ét. Bussen kører rimelig tit. Det betød, at vi kunne tage en stroppetur ned ad æselstierne og ende ved Fiordi dei Furora – og bagefter kunne tage bussen til Amalfi og tilbage igen mod Agerola og blive smidt af ved trappen ned til huset.
Agerola ligger kun ca. 3 km op i bjerget fra huset, og byen har et par supermarkeder, slagtere, fiske- og grønthandlere. I supermarkederne rendte vi flere gange ind i mousserende rødvin, som vi ikke var så begejstrede for, men lige når man kommer op på vejen fra huset, ligger der til venstre, et lille vinhus ca. 60 m. nede af vejen. Vinen koster ca. 12 Euro pr. flaske, men den er virkelig god.
Den første og sidste dag, havde vi en tur til Praianobugten, der er et fint lille fiskerleje (det ville man nok ikke kalde det i højsæsonen), med robåde i smukke kulører, og fiskere der stod og reparerede net på kajen. Vi gik ind i den mest ubetydeligeste restaurant ’Pescia, Bar Mare’, fordi der var familiefest for nogle af de lokale, og det lover jo altid godt. Da de var i gang med en større fest, fik vi en gratis antipasto fra de ’riges bord’ – en dejlig symfoni, som danske kokke ville have sagt. Tjeneren, der var snaksom og kunne engelsk, var søn af huset, gav os en lille gennemgang af rå citronmarineret fisk, som forret, så kunne vi finde ud af, hvad vi ville have. Det var selvfølgelig mama, der gik ude i køkkenet på sine skæve ben og tryllede. Fordi vi kom anden gang, kom faderen også hen og viste os de grøntsager, han lige havde høstet på et stykke jord, de havde oppe på en af terrasserne.
Det eneste vi har at sige imod stedet. Man skal være sig selv nok. Vi har været i flere italienske byer, og to gange tidligere i Scala og Ravello. Det er ikke et sted, man skal forvente en lille plads rundt om hjørnet, hvor man dagligt sætter sig ned – og lurer lokalbefolkningen. Men det er huset, hvor man har den skønneste udsigt – og har kort afstand til en by med ordentlige varer, hvad der er svært i Ravello og Scala.
Vi har været glade for In-Italias måde, at arbejde med vores rejse på.
|
| |
| |
|
Her ligger Il Mignale
Klik for større kort
|
