|
Forhåndsreserver nu! Zio Cristoforo er et eksotisk syditaliensk, landsted som byder på en bred vifte af egenproduktion af landbrugsvarer.
Du kan reservere din feriebolig eller hotel i dag og vente med at betale til om en uge! Læs mere ![]()
![]() Her er geder, køer, heste, svin, kaniner og høns. Her dyrkes oliven, figner, majs, korn og grøntsager. Denne store produktion danner grundlaget for gårdens gode restaurant, hvor de lokale kommer i stort ...tal, og hvortil andre kommer langvejs fra for at nyde de solide, velsmagende retter, som skylles ned med rigelige mængder god lokal vin. Maden laves her som den er blevet lavet i generationer. Læs mere om Agriturismo Zio Cristoforo
![]() ![]() Den gæstfrihed og ligefremhed som brødrene Stefano og Angelo samt de andre på gården lægger for dagen, er med til at gøre ethvert ophold eller måltid på Zio Cristoforo til en god og varm oplevelse: Her kommer man gerne igen og igen! Agriturismo Zio Cristoforo er et glimrende udgangspunkt for at udforske områdets smukke natur eller for udflugter til regionens mange spændende og stilfærdige byer. Strandene ved Casal Velino er beliggende knap 2 km fra gården. Alle gæsterne kan benytte gårdens parkeringsplads. ![]()
![]() I efteråret 2003 fik de bygget et flot svømmebassin med solterrasse, så gæsterne kan bade og nyde solen ved huset, uden at skulle gå ned til stranden. Poolen er indrettet med en trappe, der fører ned i vandet og således gør denne anvendelig for småbørn med forældrenes overvågning. Ved bassinet er der også en lille kiosk, hvor man kan købe sodavand og snacks. Bemærk at det er obligatorisk at bære badehætte i bassinet. ![]() ![]() Værelserne ligger i to separate bygninger der begge har fordele og ulemper. Svømmebassinet ligger langs stien mellem de to bygninger, dog tættest på annekset: - Azienda: på første sal på selve gården ligger to store værelser med dobbeltseng og plads til en tredje seng i hver. Begge værelser har terrasse med havemøbler og udsigt over Velia-bugten. Her bor man i samme hus som ejerfamilien, og restauranten ligger lige under i stueetagen. - Dependance: i annekset (ca. 150 meter fra restauranten) er der otte værelser. I stueplan ligger fire store værelser, to med dobbeltseng og plads til to ekstra senge i hver og to med dobbeltseng og plads til en ekstra seng i hver. Nogle af værelserne har egen terrasse med havemøbler. På første sal ligger to store værelser med dobbeltseng og plads til to ekstra senge i hver. Begge værelser har egen terrasse med havemøbler og udsigt over havet og landskabet. De sidste værelser på første sal har dobbeltseng og en enkeltseng og vender ud mod landevejen. Alle værelser har badeværelse med bruser, toilet, føntørrer og aircondition.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|
||||||||||||||||||||||||||||||