Ferie i Casalvelino
Byen ligger i smukke, maleriske, grønne omgivelser.
![]() ![]() Området i det sydlige Campania, kaldet Cilento og hvori Casal Velino ligger, er endnu ikke blevet overrendt af masseturismen og forekommer derfor stadig originalt, uspoleret og anderledes. Den lille by Casal Velino ligger ca. 2 km fra de dejlige sandstrande ved kysten i Marina di Casal Velino, hvor man også finder en lille havn (marina) og en hyggelig strandpromenade. Herfra går der om sommeren både til Salerno og øen Capri til Cilento's andre små og hyggelige kystbyer både nord og syd for Casal Velino. Området har med sine mange facetter noget at tilbyde enhver; de der ønsker gode bademuligheder, et historisk og kulturelt udbud, skønne naturoplevelser og et interessant og dejligt og enkelt, men smagfuldt køkken, hvor også områdets egen gode olivenolie indgår. Området er også kendt for dets hvide figner, gede-, fåre- og kvægavl. Her er kun godt 150 km i bil fra Napoli lufthavn og af nogle af de nærmeste togstationer kan nævnes Ascea eller Vallo della Lucania - Castelnuovo. Dog anbefaler vi leje af bil, da man meget nemmer kommer rundt i det kønne område på denne måde. Casal Velino er også et udmærket udgangspunkt for de der kan lide cykel- og vandreture i naturskønne omgivelser.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|