Guidede ture og udflugter på Amalfikysten

Udflugter på Amalfikysten kan bl.a. gå til smukke Positano
 
Kun ophold
Fly + ophold
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn
Flere søgemuligheder
0

Henter indhold

Klik her for at søge

Udflugter og guidede ture på Amalfikysten udbydes af Viator i samarbejde med In-Italia. Du indgår en aftale med Viator, som sørger for gennemførelse af din tur.

Den skønne Amalfikyst byder på eventyr både til lands og til vands

Amalfikysten er en af Italiens smukkeste kyster. Den er kendetegnet af dramatiske, stejle klipper, mystiske grotter, azurblåt vand, duftende citrontræer og farverige, charmerende huse. Læg dertil, at du, når du holder ferie på Amalfikysten, befinder dig i hjertet af et historisk meget interessant område. Bor du i for eksempel Sorrento, den solrige by midt mellem Napoli og Amalfikysten, under ferien, kan du nemt besøge byer og seværdigheder på Amalfikysten og i de nærliggende områder. Det gælder for eksempel Napoli, Positano, Pompejii, Herculanium, Vesuv og Capri. 

De stejle klipper kan gøre de populære vandreture på Amalfikysten til en udfordrende oplevelse, men undervejs er du samtidig sikret nogle af de skønneste og mest romantiske naturomgivelser, du kan forestille dig. Og så er der jo andre måder at bevæge sig på end til fods. Da du befinder dig tæt på havet, er udflugter med båd en oplagt mulighed. Nogle udflugtsmål kan ikke nås på andre måder end via havet. Det gælder for eksempel den dragende “Blå grotte”, som Capri er kendt for. Den - og naturligvis selve dejlige Capri - kan du besøge på nogle af de dagsture, som Viator udbyder i samarbejde med IN-Italia. 

Sejl-udflugt til Capri og Den Blå Grotte 

På en af turene kan du selv vælge, om du vil starte i Napoli eller Sorrento, og undervejs aflægger du besøg i de livlige ø-byer Anacapri og Capri. Forudsat, at vejret tillader det, sejler du sammen med din gruppe ind i den imponerende Blå Grotte, hvor du føler dig som hensat til en anden, magisk verden. I tilfælde af, at det ikke er muligt, har I mulighed for at besøge andre grotter.

Undervejs kan du ikke undgå at lade dig imponere af de specielle Faraglioni-klipper, der står som to knejsende tårne midt i det mørkeblå hav. Der er tale om en heldagstur, hvor du har god tid til at indsuge den lokale atmosfære på charmerende Capri. 

Madlavnings-udflugter på Amalfikysten 

Mange, der rejser til Italien, ønsker at lære mere om hemmelighederne inden for det verdensberømte, italienske køkken. Over stort set hele kloden kan du nemt finde både børn og voksne, der har italiensk inspireret mad som deres livret, og når du holder i ferie i Italien, opdager du hurtigt, at der er meget mere end pizza og pasta at komme efter. Befinder du dig i Sorrento eller på Amalfikysten, er du bestemt ikke dårligt placeret i forhold til at udforske noget af det lækreste, traditionelle, italienske mad, du kan drømme om. Det er i dette område, pasta og tomater for første gang smeltede sammen i det italienske køkken, og det er her, du finder landets bedste mozzerella, som laves på bøffel-mælk. 

Viator tilbyder, i samarbejde med IN-Italia, et stort udvalg af madlavningskurser og mad-udflugter i Sorrento og på Amalfikysten; alt lige fra en hel uges ferie, hvor du dagligt undervises af en Michelin-kok, til et enkelt, 3-timers kursus. Du kan også tage med på en tur, hvor du får indblik i lokal madlavning via besøg på et pizzeria, en ostefabrik og en familiedrevet gård. Du hører om hemmelighederne bag de italienske, nedarvede familieopskrifter, og du får mulighed for at prøve at lave pizza i ægte Napoli-stil. Selvfølgelig smager du, sammen med din gruppe, på lækkerier som ost og olivenolie undervejs. Udflugten rundes af med kaffe, dessert og en forfriskende Limoncello, som er en kendt dessertvin fra området. Udflugten varer 5 timer, og der er afgang fra Sorrento. 

Søg selv efter mange flere udflugter på og omkring Amalfikysten på Viators hjemmeside. Der er meget at vælge imellem, og din ferie på den blomsterduftende klippekyst bliver med garanti fyldt med oplevelser.

 
 

Populært i Campania

search map