Anmeldelser af Agriturismo Castellaci

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriturismo Castellaci

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Castellaci som ligger i Calabrien. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Castellaci. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Et paradis - intet mindre.

Man har slet ikke lyst til at forlade ejendommen - gården her fænger på alle områder: naturen, olivenlundene, appelsinerne og de mange bede med bier og grøntsager, som Sara og hendes mor Mary passer og plejer udfra biodynamiske principper, for slet ikke at tale om værtindernes kæmpe gæstfrihed. De var så søde at køre os i møde, så vi lettere fandt vej, da vi ankom, og beværtningen var over al forventning, med morgenmad under den åbne himmel og værelser, der i den grad osede af historie. Gården er nemlig omkring 500 år gammel og bygget af stenene fra de omgivende marker.

Anbefaling til kommende gæster

Også et must for enhver natur- og dyre-elsker.

Agriturismo Castellaci
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Castellaci
Toværelseslejlighed B med 2/3 sovepladser (stueetage)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2015
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Bedømmelse af Agriturismo Castellaci

Agriturismo Castellaci
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Castellaci
Toværelseslejlighed D med 4+2 sovepladser (1. sal)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2015
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på fransk. Klik her for at se originalen

Autentisk

En skøn perle, hvor der bliver kælet for historiske detaljer. Udsigten rundt om gården er bjergtagende. Gårdens hunde og katte er de mest venlige dyr man kan tænke sig og hundene lunter fredeligt efter een, mens man kigger på faciliteterne, som om de vil sikre sig at man ikke kommer på afveje. Den lille bolig er med dobbeltdøre ud til en lille gård hvor kapellet er bygget sammen med tårnet og en gammel stald, der er indrettet til boliger. Når man åbnede dobbeltdøren, havde man den mest pitoreske udsigt til gårdhaven og granatæble- og sharonfrugttræ, krydderurter og vindruer. Værtinden der taler engelsk er meget behjælpelig med at arrangere ture og reservation. Og vi blev mødt med den største gæstfrihed man kan forestille sig. En kurv med nyplukkede mandariner og nylagte æg, en lille flaske olivenolie fra stedet og gårdens egen honning. Desuden er fru Luca meget historisk vidende og kan fortælle egnens historie, så den bliver helt levende.

Anbefaling til kommende gæster

Spørg fru Luca om hun vil resevere bord på en lille restaurant i Sersale, hvor man kun kan komme, hvis man bestiller bord i forvejen. Et lille udsøgt sted med en Michellinkok der er stået af ræset og nu kun laver mad til de få der kan være i restauranten. Og til et beløb af sølle 15 Euro for et fuldt måltid incl. Vin og vand.

Agriturismo Castellaci
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Castellaci
Toværelseslejlighed E med 2 sovepladser (stueetage)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2014
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Castellaci

Vidunderlige dag i smukke omgivelser. Hotellet oversteg langt vores forventninger ud fra billederne. Ville ikke tøve med at tage tilbage og anbefaler området.

Agriturismo Castellaci
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Castellaci
Toværelseslejlighed F med 2/3 sovepladser (stueetage)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra tysk. Klik her for at se originalen
Ole og Helle fra Albertslund boede på Agriturismo Castellaci i Zagarise fra d. 5. til d. 8. juli 2010.

Vedr. vores ferie i Italien fra d. 22. juni til den 16. juli i følgende byer Aci Trezza, San Marco d'Alunzio, Lipari Ø, Zagarise, San Cipriano Picentino og Rom.
Endnu en pragtfuld sommer i Italien, nærmere bestemt Sicilien, Lipari, Calabrien, Catania og Rom, hvor alt klappede med In-Italia´s hjælp.

Vi takker for besøget på Sicilien af Fillipo og hans kone. Det betyder meget at vi som kunde får den opmærksomhed, og ikke mindst takker vi for den hjælp vi fik i forbindelse med aflevering af den store bil og transporten videre til Lipari.
Vi havde, også gennem in-italia, lejet bil gennem Maggiore . Da vi de første ti dage var 5 voksne og 2 børn, havde vi lejet en stor bil der stod klar i lufthavnen da vi ankom. På den sidste del af vores ferie lejede vi en lille bil der stod klar i Milazzo efter vores ophold på Lipari. Vi har ofte lejet gennem Maggiori, altid gode biler der ikke har kørt mange km. [...]

Efter en uge på Sicilien og fire dage på Lipari, fortsatte vi til Calabrien på Agriturismo Castellaci i Zagarise. Et dejlig landsted der absolut kan anbefales. Det er andet år vi er der. I år var vi der tre dage med ren afslapning. Maria er meget opmærksom på sine gæster. Efter vi på den første del af ferien, har spist en del på restauranter er det skønt at kunne handle og lave sine måltider i lejlighedens lille køkken. I år havde hun startet biavl, og vi fik en smagsprøve af den nyslyngede honning. Der blev født et lille æsel mens vi var der, så nu har hun fire æsler samt ænder, gæs, høns og mange hunde og katte. [...]

Igen i år en pragtfuld ferie med In-Italia, tak for det!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Liv og rejsefælle fra Sundby - Nykøbing F boede på Agriturismo Castellaci i Zagarise fra d. 3. til d. 6. juli 2010.

Det var som sædvanlig en pragtfuld tur I havde sat sammen til os, vi er nu ret fascinerede af Sicilien, så der er vist til et par gange mere.

Villa Rizzo var stadig fantastisk, og godt at overnatte der, da vi havde været frygteligt tidligt oppe.

Zagarise var også bare så charmerende, og Mary gjorde alt hvad hun kunne for at vi skulle føle os tilpas. Vores lejlighed var dejlig, ren og pæn, og ligeledes vores terrasse, som vi nærmest delte med et par dejlige store hunde. Mary viste os hvordan de presser oliven, og der var også smagsprøver i køkkenet. Swimmingpool var så dejlig med udsigt over hendes olivenmarker. Men til de næste der skal dertil, skal man lige minde om, at gps viser vej dertil over Silasbjerget, og det er en rigtig dum og langsom rute, og vejene er dårlige. Det er bedre at følge den rute I havde beskrevet, men vi havde ikke tænkt på, at der kunne være flere forskellige måder at komme dertil på. Det passede godt med 3 overnatninger, der er ikke så frygtelig meget at se i området.

Og så Noto, der simpelthen er den smukkeste by, især om aftenen, hvor der står lys i alle gaderne. Villa Favorito var et flot sted, og havde en dejlig beliggenhed, værelser var dejlige. Men der var faktisk kun os, så det kunne godt virke lidt dødt. Poolområdet var dejligt, men ikke hvis familien har små børn med, for der var ingen børnebassin, og det var dybt overalt. Maden smagte godt, og et godt morgenbord. Modica også en flot by. Siracusa også en charmerende by, der er meget at se, bl.a.romersk og græsk amfiteater, og Dionysos øre i klipperne.

Og så var der San Marco langt inde i bjergene. Det er noget helt for selv. En vidunderlig udsigt, poolområde og spiseområde. DEt er virkelig toppen. Alexandra og de andre damer var så søde og hjertelige, og maden var pragtfuld. Man følte sig bare velkommen og der var masser af mennesker og optaget langt ud i fremtiden. Byen San Marco var også en meget sød lille by. I skriver, at man skal dreje til højre efter 2 sving, når man kører fra ved vejen mod San Marco, det er først helt oppe i selve byen man skal rette sig efter det, vi var flere der havde taget fejl af det. Vi var oppe på Etna, en kæmpe oplevelse.

Donna Regina var som det var sidste år, vi fik værelset da vi kom fra færgen om morgenen, og fik igen den skønneste morgenmad. Der var over 40 grader i Napoli, men vi fik da set mere af byen.

Vi vender tilbage til jer igen om mere Sicilien, muligvis vil vi til Pellopones næste år, men vi får se.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Christian og familien fra Valby boede på Agriturismo Castellaci i Zagarise fra d. 27. juni til d. 12. juli 2010.

“Castellaci ved Zagarise var en fantastisk oplevelse. I modsætning til sidste års ferie i Toscana, hvor stedet var ’AgroTurismo’ med tryk på ’Turismo’ og det romantiserede Toscana, så var her tryk på ’Agro’, altså olivenolie produktion i stor stil som det primære, men hvor Turismo-delen alligevel på mange punkter var bedre end vores tidligerere oplevelser. At være på en rigtigt landbrug var en fantastisk oplevelse for børnene med lidt af hvert: Æsler, påfugle, geder, masser af børnetolerante hunde og katte som gik fredeligt sammen. At flere af dyrene valgte at få unger mens vi var der gjorde jo ikke oplevelsen mindre.

Lejligheden (nr 2) var god med A/C i soveværelset, køkkenet var basalt men fungerede fint. Specielt pool-området var superflot og velholdt, fuldstændig som billederne på In-Italia’s hjemmeside viste: 2 runde bassiner og lavt til børneleg. Der var personale hele dagen som tog hånd om vanding, trimning og vedligehold af området, alt stod flot. Specielt ejeren Mary viste omtanke for vores ve og vel gjorde sit til at vi følte os velkomne og ungerne fik en god oplevelse.

Området er det er det smukkeste Italienske bjerglandskab, man kan tænke sig. Bjergene og dalene var grønne og frodige, på ingen måder afbrændte og triste som man kan se nogen gange når der er rigtigt varmt. Og varmt, det var der: Vi ramte 35-40 grader midt i den Italienske hedebølge som gjorde at man holdt sig fra de store byvandringer, men brisen omkring Castellaci (det ligger højt) gjorde at man fint kunne være der uden at man smeltede væk.

Og, så må man jo ikke glemme den gode strand som ligger mindre end 10 min kørsel væk. I Juni og Juli måned er den Italienske industriferie endnu ikke startet, så man kan have en prima strand uden et øje andre end en selv.

Skulle vi vælge om, ville vi foretrække Calibrien over Toscana igen. Der er langt derned (Napoli + 6 timers kørsel) men unikt, meget Italiensk og ganske få udenlandske turister.

Rejsetips:
- Stol på GPS’en men uden at sætte den sunde fornuft over styr – følg skiltene. Vi fik et par interessante forslag undervejs som gjorde at vi fik set dele af Calabrien som vi ellers ikke ville have set, men alligevel.

- Vi bookede bil gennem Autoeurope, som så bookede gennem Maggiore. Vi blev påkørt på ferien, som så betød at vi skulle betale selvrisiko til Maggiore og vi kan derefter claime dem tilbage fra Autoeurope. Det er noget rod.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2010
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Helle og Ole fra Albertslund boede på Agriturismo Castellaci i Zagarise fra d. 3. til d. 7. juli 2009.

Et ubeskrivelig dejligt sted. Med udsigt til Olivenlunde så langt øjet rækker. Mary og hendes datter er meget opmærksomme på at deres gæster trives. Kommer og høre til en, og vil meget gerne fortælle om stedet og området. Vi havde brug for at handle ind kort efter ankomst, og kom ved en fejl til at køre til Zagasrise. Den lå noget længere væk end det Supermarked der henvises til på kystvejen, men bortset fra, det var en lidt lang tur på lige det tidspunkt, var det en meget hyggeligere oplevelse at handle ind i de små lokale butikker. Der var alt fra grønthandler, slagter, bager og et lille supermarked. Befolkningen i området taler udelukkende italiensk, men de gør hvad de kan for at hjælpe.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Tom og Anne fra Frederiksberg boede på Hotel Le Terrazze i Conca dei Marini og så på Agriturismo Castellaci i Zagarise fra d. 8. til d. 16. juli 2009.

SUPERfin tur. Alt fulgte planen.
Fint hotel i Conca dei Marini. Agriturismo Castellaci er et utroligt godt sted både - kan varmt anbefales.
Værtsfolekne var meget, meget søde og hjælpsomme.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2007
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Agriresidence Ninea

Capo Vaticano, Calabrien

Casa Lampedusa

Capo Vaticano, Calabrien

Le Case di Zio Cristoforo

Casal Velino, Campania

Anbefalinger til dig

Villa Marisa

Capo Vaticano, Calabrien

Il Convento

Tropea, Calabrien

Villa Serena & Sirenetta

Capo Vaticano, Calabrien

Populært i Calabrien

Villa Marisa

Capo Vaticano

Le Case di Berto

Capo Vaticano

Il Convento

Tropea

search map