Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
 
Send til en ven
Bookmark and Share
Hvis det er badeferie med sol og strand man leder efter, så er Calabrien måske det bedste valg i hele Italien. Lange, brede og kridhvide sandstrande breder sig langs kysten. Læg dertil den herlige syditalienske middelhavsflora og et krystalklart hav. Uanset om man er et par eller en børnefamilie, så er der god basis for en herlig ferie med sol og strand i fokus.

Parghelia

Det populæreste og måske også det mest eksotiske område i Calabrien er Capo Vaticano, som ligger nær den spændende og hyggelige by Tropea. Lige præcis Tropea er en oplagt destination hvis man vil kombinere en rejse med sol og strand og samtidig bo i en stemningsfyldt by. Strandene i Calabrien er desuden meget børnevenlige.

Vi anbefaler i kategorien 'sol og strand'


Il Convento, Tropea c c c c

Il Convento, Tropea Il Convento ligger i Tropeas historiske centrum i rolige og vidunderlige omgivelser. Her udlejes to stemningsfulde og velindrettede lejligheder til rejsende og turister. Fra boligernes vinduer har man de flotteste udsigt til den berømte halvø lige over for byen og til Stromboli.
 

Le Case di Berto, Capo Vaticano c c c

Le Case di Berto, Capo Vaticano Midt i dette botaniske paradis, helt oppe på et klippefremspring, kan man kun høre havets susen og brusen. Her ligger 6 rustikke huse blandt pinjetræer, kaktusser, hawaiibuske og andre eksotiske planter, og de er alle forskellige og har deres individuelle særpræg. Fra boligerne er der en sti ned til en lille fortryllende lagune (ca.200 m væk) med privat sandstrand, klipper og azurblåt vand. Omkring hjørnet finder man Capo Vaticanos majestætiske fyrtårn.
 

Villa Ada, Scalea c c c

Villa Ada, Scalea Villa Ada ligger blandt andre rækkehuse lige ud til havet på klipperne nord for Talao Tårnet i Scalea. Rækkehuset vender på den ene side ud mod vejen og på den anden mod havet, hvor der findes en dejlig terrasse i to niveauer møbleret med bord, stole og liggestole. Der er ca. 1 km gang til byens centrum.
 

Villa Il Fortino, Capo Vaticano c c c

Villa Il Fortino, Capo Vaticano Villa Il Fortino ligger ved Capo Vaticano i Santa Maria di Ricadi. Der er ca. 200 meter til nærmeste restaurant og 350 meter til stranden. Huset er flot indrettet og veludstyret. Hele vejen rundt er der have og en flot terrasse med svømmebassin.
 

Hotel Cannamele Resort, Parghelia c c c c

Hotel Cannamele Resort, Parghelia Hotel Cannamele Resort ligger med udsigt til det omgivende landskab ca. 1200 meter fra havet og stranden og ca. 1 km fra Parghelia centrum. Hotellet er helt nybygget og byder på parkeringsplads, reception, morgenmadsrestaurant og en velholdt have med svømmebassin og tilhørende solterrasse. På hotellets fællesområder er der tilgang til wi-fi internetforbindelse (mod betaling).
 

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien Calabrien


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!