Området Aspromonte i det sydlige Calabrien udgør et bjergrigt naturreservat (Parco Naturale dell’Aspromonte) på ca. 760 km² - dermed Calabriens næststørste. Parkens højeste bjerg er Montalto på hele 1.956 meter - dvs. mere end 10 gange højere end Danmarks højeste naturlige punkt (Møllehøj) med sine kun 170,86 meter. Man skulle eftersigende have et fantastisk vue fra bjergets top, der nås af en sti. Området er yderst velegnet til skønne vandreture og her findes indtil flere vandreruter man kan vælge imellem. Hvis man er rigtig heldig kan man på sin vandring få et glimt af fx ulve, vildkatte, rovfugle og vildsvin m.v..
Francavilla di Sicilia ligger i Alcantaradalen i den nordøstlige del af Sicilien nord for Etna og kun ca 15 km fra Middelhavskysten og det kendte Taormina. Området er kendt for sine unikke naturoplevelser og byder blandt meget andet på de spektakulære kløfter: Gole di Alcantara.