Potenza, som er Basilicatas hovedstad, er samtidig den højest beliggende regionshovedstad i Italien. Den ligger i cirka 820 meter højde. Selvom byen har været underlagt mange forskellige kulturer og folkeslag er det meste af det historiske centrum ødelagt på grund af omfattende jordskælv. Men der findes trods alt en del monumenter i byen som er værd at besøge f.eks. den romerske villa, katedralen og kirken San Francesco d’
Assisi.

Matera er en malerisk by med en rig historie. Byen kom i middelalderen under primært byzantinsk herredømme som skiftevis blev afløst af lombardisk, saracensk og normannisk kontrol. Under Normannerne kom
Matera under direkte indflydelse af kongen, hvilket betød at blomstrede i denne periode. Byen har mange interessante seværdigheder fra forskellige epoker. Byen er især kendt for den mange huler i klikkerne, som så sent som frem til 1960’erne var beboede, indtil regeringen tvangsflyttede beboerne til nyere bebyggelse. I 1994 blev I Sassi di
Matera, af UNESCO, erklæret en del af Verdens kulturarv.
Rivello er en hyggelig lille by som ligger i skønne omgivelser med en dejlig udsigt over Noce dalen.
Maratea - bør ikke forveksles med
Matera - da byerne er vidt forskellige.
Maratea er Basilicatas livlige badeby, hvor festglade unge om aftenen indtager diskotekerne og om dagen ligger side om side på de dejlige strande med det knejsende San Biagio-bjerg i ryggen. Byen har nu også megen kultur at byde på, hvorfor den også tiltrækker et ældre publikum. Med over 40 kirker og mange kunst- og musikarrangementer i sommermånederne, er her meget at tage fat på.


Muro Lucano er en charmerende mindre by, der ligger i en højde af cirka 600 meter med et flot panorama ud over dalene. Byens historie er meget lang og der findes spor fra Romerne.
Brienza er en anden lille charmerende by som ligger i flot område som tidligere var under lombardisk og derefter normannisk herredømme.
Melfi er den vigtigste by i Vulture området som har et fantastisk normannisk slot ”Castello Normanno-Svevo”, hvori man også finder det interessante nationalmuseum ”Museo Nazionale del Melfese”. Byens domkirke er oprindeligt af normannisk konstruktion, men er senere blevet restaureret i barok.