Matera huser nogle af verdens ældste og bedst bevarede bosættelser og i dens prehistoriske bydel i Sassi føler man sig hensat til en fjern tidsalder. Kvarteret, som siden 1993 figurerer på UNESCO’s prestigefyldte liste over bevaringsværdig kulturarv, har i efterkrigstiden været opfattet som et slumkvarter og her er rigeligt materiale til et par dages ophold.
|
| I Sassi di Matera ligger i en kløft |
|
Materas Sassi-kvarter: Sasso Caveoso og
Sasso Barisano hedder de to kvarterer, som indtil 1950’erne husede tusindvis af mennesker i grotter og bygninger, som leder tankerne hen på den tredje verden. Det specielle ved Sassi-kvarteret er, at de fleste af husfacaderne er muret i tufsten, mens det indvendige er hugget direkte ind i bjerget som grotter. Beboelserne er forhistoriske og har været beboet af forskellige folkeslag, munke og bønder gennem tiderne, hvorfor man finder eksempler på forskellige stilarter.
|
| I Sassi di Matera er en sand labyrintby à la find Holger! |
|
Hulekirkerne: Ud over de mange grotter til beboelse er der også en lang række klippekirker i byen (ca. 130 i alt). Fx
Santa Maria d'Idris, der har fresker fra det 13. årh. og i det såkaldte albanske kvarter
Santa Lucia alle Malve fra det 10. årh. med fresker i byzantinsk stil fra ca. 1250. Kvarteret kaldes albansk, fordi det i det 15. årh. blev befolket af kristne, som var flygtet fra den tyrkiske besættelse af Albanien. Besøg fx byens arkæologiske museum
Museo Nazionale Ridola, som ligger i det forhenværende kloster
Santa Chiara fra 1698.
|
| Gravina-kløften med hulekirkerne |
|
Fra efterkrigstiden til i dag: Efter Anden Verdenskrig besluttede den italienske regering, at landet ikke mere kunne være de skandaløse sanitære forhold i Matera bekendt, men da man i 50’erne og 60’erne tvangsforflyttede de over 15.000 indbyggere til nyere bebyggelser oppe i den nyere bydel, var det absurd nok nødvendigt at tilmure flere huse for at hindre, at de flyttede tilbage. Efter at have stået tomt i næsten 40 år er man med en bevaringslov fra 1986 begyndt at renovere kvarteret med nænsom hånd og åbne op for kunstnere, restauranter og hoteller.
Panoramisk nydelse og den nyere bydel: For at få et godt overblik over byen og nyde den i al sin pragt kan man, 2 km uden for byen i retning mod Laterza ad hovedvej SS7, dreje til højre mod hulekirkerne
Chiese rupestri for at komme ud til
Belvedere, som er en udkigspost, hvorfra man får et imponerende vue over byen. Tager vi tilbage til Sassi-kvarteret, vil vi opdage at det grænser op til byens
centro storico - en nyere bydel, men som svarer til Middelalderbykernen i andre italienske byer. Her finder man det livlige handelsstrøg
Via del Corso, som især ved aftenstid omkring 20:00-tiden må betragtes som en af Syditaliens mest summende og stemningsfulde gader. Her mødes alle aldersgrupper og folk fra nær og fjern. Mændene bærer for det meste jakkesæt, slips og hat. Gå heller ikke glip af de hyggelige pladser
Piazza Vittorio Veneto,
Piazza Pascoli og
Piazza Sedile.
|
| San Giovanni Battista ved Universitetet |
|  | |
| Materas apulisk-romanske Domkirke |
|
Folklore og byfester: 2. juli afholdes hvert år en fest for byens skytshelgeninde,
Festa della Bruna - med fårehyrdeprocession ved daggry, udklædning, udsmykning af lokale håndværkskunstere og fyrværkeri til at afrunde festlighederne.
Litteratur og film: I Carlo Levis roman
Kristus standsede ved Eboli, hvor Levi forvises til det tilbageståede Syditalien, sammenligner hans søster i Sassi med Dantes Inferno: “Aldrig før har jeg set et sådant frembrud af menneskelig elendighed”, siger hun. Faktisk var grunden til, at folk kunne overleve som huleboere, at grotterne forblev lune om vinteren og kølige om sommeren og opfyldte både formål som beboelse, Guds hus og vinproduktion.
Det er ikke kun i litteraturen, at Matera har sat sit præg. Byen lægger på grund af sin originalitet og sin arkitektoniske uforandrethed scenografi til både italienske og internationale film, ofte af religiøs art. Senest i 2004 dannede byen og Gravina-kløften rammen om Mel Gibsons bibelske værk
The Passion of the Christ, hvor man brugte 5.000 af byens indbyggere som statister. Byen optræder i mange af filmens scener, specielt byens gader som
Via Dolorosa, hvor Jesus bærer sit eget kors, og Gravina-kløften med alle grottehulerne, hvor korsfæstelsen finder sted. Et andet eksempel på en storfilm, som har brugt Materas stemningsfulde miljø som kulisse, er den prisbelønnede italienske film
Stjernemageren (L'Uomo delle Stelle). Den handler om fupmageren Joe Morelli, som kører rundt i Syditalien og udgiver sig for at være talentspejder for et stort romersk filmselskab. Han giver de fattige befolkninger falske forhåbninger om en bedre fremtid.
|
| Matera bugner af hyggelige torvepladser. Her: Piazza Sedile |
|
Der er som sagt stof nok til lang tids besøg i Materas Sassi, og det tilrådes at sætte sig godt ind i byens historie før man kommer hertil for at få det størst mulige udbytte af denne fascinerede by. Det kan ikke anbefales stærkt nok at anskaffe sig et kort ved ankomsten til byen, da i Sassi er en fabelagtig labyrint. Husk også på, at byen ligger i en kløft og således ikke er for gangbesværede eller folk med dårlig kondition.
