Vi har haft en god ferie, selv om det var noget blæsende og regnvejr, de første dage. Men sådan er det jo nogen gange.
Ang. boligen, så står der, at der er fjernsyn i lejligheden, det er der altså ikke. Det var ikke fordi, vi savnede det, men det kan jo være, at der er andre der kommer til det. I skriver også, at der er 2 min. til vandet, det er på sin vis også rigtig. Jeg troede bare, at det var en sandstrand (og det vil jeg ikke kalde den ). Det fremgår ikke helt af beskrivelsen.
Måske ville det være en god ide, hvis der stod, at lejligheden ligger lige midt i den gamle bydel, hvor der er noget støj fra det nærliggende pizzaria.
Vi var meget glad for de informationer, vi fik fra dig ang. de serværdigheder der var i området. Dem var vi rundt, at se. Vældig godt. Det var rigtig søde mennesker, vi var iblandt. En lidt sjov oplevelse havde vi den dag, vi kom. Min mand fulgtes med "guiden" for at se, hvor vi skulle bo. Da han havde hentet mig ved bilen ( jeg var gået tilbage til bilen p.g.a. parkeringsbilletten ), kunne han ikke finde vores lejlighed igen. Vi spurgte os frem, men de kunne ikke engelsk og vi kunne ikke italiensk. Men pludselig havde vi nærmest det halve af byen til at hjælpe os, vældigt hjælpsomme. Så da vi endeligt fandt lejligheden igen, den var tæt på, så stod de neden for lejligheden og vinkede op til os oppe på altanen.
Men vi havde en rigtig god uge og fik set meget af Syditalien, bl.a. på grund af din beskrivelsen. Så tak for det.