Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online Brug for vejledning? Ring til os på 3315 1313In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
     
Send til en ven
Bookmark and Share
Der er noget helt specielt over den charmerende by Otranto. Byens historie og det animerede gadeliv blander sig harmonisk i alle hjørner af byen, som har en særdeles interessant historie, hvilket de mange monumenter også vidner om.


En tur gennem de interessante gader frembringer liflige dufte af grillet og stegt fisk og indbyder til at tage plads på en af de små restauranter.

Man kommer nemt til byen med tog fra Bari, og den nærmeste lufthavn Brindisi ligger blot 94 km borte. Der er færgerute til Grækenland fra havnen og vidunderlige sandstrande i og uden for byen med krystalklart vand lige til at tage sig en dukkert i.


Domkirken Santa Maria Annunziata
Grundlagt i 1080, men kun krypten stammer fra dette år. Selve kirkebygningen stammer fra anden halvdel af det 12. årh. Lykkeligvis har moderne restaureringer skrællet de barokke tilføjelser fra 17.-18. årh. af.

Kirkens stolthed er den enorme mosaik, der bl.a. forestiller Livets Træ. Mosaikken dækker store dele af kirkens gulv og er lavet 1163-66 af munken Pantaleone. Kirken ærer stadig mindet om de mange martyrer fra 1480: I et sidekapel, Cappella dei Martiri, finder man således knoglerne af over 500 af dem. Under sidekapellets alter ses den sten, som martyrerne blev halshugget på.
Af større kunsthistorisk interesse, om ikke af samme høje affektionsværdi, er krypten. Den er ualmindelig stor: hele fem skibe afsluttet af tre halvcirkulære apsisser og en sand skov af 42 søjler.


Kastellet
Denne femkantede fæstning skal ses som en del af reaktionen på den tyrkiske invasion. Arbejdet på den påbegyndtes i 1485 på Ferdinando I af Aragonas initiativ, og i 1498 stod den færdig. Sandsynligvis er kastellet bygget på et foregående fra Frederik II's tid. Fæstningen har tre runde tårne i hjørnerne og eksterne bastioner mod havet.




For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Apulien
Otranto - Apulien
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Otranto
  • fra København: 2502 km
  • fra Oslo: 3050 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!