Turen var helt fantastisk og vi havde rigtig mange dejlige oplevelser i området. Især kan vi jo fremhæve vores besøg i Alberobello med de ekstreme flotte og velbevarede Trulli huse. Castellana Grotten var en utrolig spændende og flot oplevelse. Det specielle byområde i Matera og dens historie med de mange huler i kløften, har gjort indtryk fra en anden og mere simpel tid og alligevel velorganiseret.
Efter et kort besøg hos zecca / vinproducent, var vi også så heldige, at finde Castello Monaci, som er et helt fantastisk vinslot. Vi fik en overvældende god rundvisning, trods vi kom uanmeldt og at de stod midt i at arrangerer en større konference og et bryllup senere på dagen. Deres vine kan stærkt anbefales. Har i lignende ferieboliger i området omkring Lecce eller Brindisi til en senere ferie i området?
Vi må rose dig/jer for jeres service hele vejen igennem, lige fra bestilling til den måde, i håndtere hele kontakten på og i er lynhurtige til at finde et alternativ, når noget ikke virker i det bestilte. Den nye anviste bolig Trullo San Gerardo, var et flot alternativ og vi befandt os rigtig godt på ejendommen, som kan anbefales til andre. Vi ser frem til at besøge Puglia igen.