Bestil nu og betal senere! Hotel Villa Scapones største udfordring er, at gæsterne meget modvilligt rejser herfra efter endt ferieophold! Hotellet er nemlig velsignet med en absolut besættende havudsigt og et hav af tillokkende faciliteter, deriblandt swimmingpool og restaurant. Jo, Hotel Villa Scapone vækker bestemt jubel.
Reservér dit hotel eller feriebolig nu - og vent 4 dage med at betale første rate! Læs mere ![]()
![]() På Gargano-halvøens dramatiske kyststrækning mellem Vieste (30 km) og Mattinata (10 km) ligger Hotel Villa Scapone på den rigtige side af kystvejen og rækker ud efter havet. Hotellet er sydøstvendt og ...nyder godt af solen indtil slutningen af eftermiddagen (afhængig af årstiden naturligvis). Øjet møder også de ranke kridtvægge og drømmeagtige strande nede ved Mattinatella, som ligger ca. 1½ km væk. Den ene af de to strande er tilgængelig og tilbyder strandservice, parkeringsmuligheder og leje af joller. Læs mere om Hotel Villa Scapone
![]()
![]() Hotel Villa Scapone er bestemt bedst egnet til par (der rejser uden børn), da romantikken dyrkes på stedet, beliggenheden er stejl og endelig er der få muligheder for ekstra opredninger. Derudover sætter hotellet en ære i at hylde fred & ro. ![]()
![]() Hotellet udstråler en vis luksus, primært udeområderne. Mange af havemøblerne og liggestolene er udført i lækkert design, swimmingpoolen har poolbar og jacuzzi, hængekøjer og solterrasser opfordrer til daseliv og endelig er havudsigten fuldstændig fængslende. Disse elementer ville berettige til en klassificering på 4½ sol fra In-Italia's side, men fordi enkelte fællesområder indendørs ikke udstråler samme luksus og mange af værelserne er lidt enkle i indretningen, så har vi valgt at klassificere hotellet med 4 sole. Bemærk at den stejle beliggenhed bevirker, at der fx er en slentretur på ca. 100 skrå meter oppe fra receptionen og ned til swimmingpoolen. Fra poolomårdet går man 193 trin ned mod en platform, hvorfra man kan hoppe direkte i havet. Af andre udefaciliteter kan nævnes gratis parkeringsplads til hvert værelse. ![]()
![]() I restaurantområdet kan man enten nyde en drink i baren eller ved de panoramiske vinduer, hvorfra det føles som at sidde på en yacht. Og så kan man naturligvis nyde aftensmaden i restauranten eller på restaurantterrassen (primært fiskeretter men også pasta/kød), mens man stirrer drømmende ud over havet. Her serveres også morgenmaden (som buffet). Ud over det store restaurant/bar-område finder man indvendig reception med sofaarrangement og wi-fi samt pejsestue med internetpoint. Værelse Standard med terrasse og havudsigt (inkl. morgenmad)
- De 11 standardværelser ligger enten i hovedbygningen eller i små selvstændige enheder mellem hovedbygningen og swimmingpoolen. De har alle terrasse og havudsigt, men bemærk, at terrassen kan variere i størrelse og ligeledes udsigt. Nogle værelser kan således have udsigt fra siden eller lettere begrænset af pinjetræer. Terrassen er møbleret, og hvis størrelsen tillader det vil der også være enten liggestole eller hængekøje. Alle værelserne har aircondition, lcd-tv (med satellitkanaler), minibar og badeværelse med toilet og bruser. Et enkelt værelse har plads til én ekstra opredning.
Værelse Superior med terrasse og havudsigt (inkl. morgenmad)
- De 14 superiorværelser ligger enten i hovedbygningen eller i små selvstændige enheder mellem hovedbygningen og swimmingpoolen. De har alle terrasse og havudsigt, men bemærk, at terrassen kan variere i størrelse og ligeledes udsigt. Nogle værelser kan således have udsigt fra siden eller lettere begrænset af pinjetræer. Terrassen er møbleret (og større end standardværelsernes), og hvis størrelsen tillader det vil der også være enten liggestole eller hængekøje. Disse værelser har desuden jacuzzi (i hovedbygningen på badeværelset men de selvstændige enheder har det på terrassen). Alle værelserne har aircondition, lcd-tv (med satellitkanaler), minibar og badeværelse med toilet og bruser/badekar. To værelser har plads til én ekstra opredning.
Skjul teksten
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||