Anmeldelser af Resort San Matteo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Resort San Matteo

Læs personlige anmeldelser af Resort San Matteo som ligger i Apulien. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Resort San Matteo. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Dejlig ferie på San Matteo

Vi havde to skønne uger på San Matteo, et sted, der klart kan anbefales til familier med børn. Stedet er ikke så stort, personalet lærer navnene på børnene, og i det hele taget er der en meget familiær stemning på stedet. Lejlighederne er fine, stranden er fin og vandet rent og klart. Især bør strandbarens udvalg og ikke mindst priser fremhæves. Vi var meget imponerede af, at vi kunne spise frisk fisk i strandkanten, og at menuen skiftede fra dag til dag. Vores søn spillede fodbold på stedets egen fodboldbane hver aften. Selve resortet er lille og meget rent og pænt og med et endog meget venligt og imødekommende personale. Kan man et par ord eller 10 på italiensk hjælper det helt sikkert.

Mattinata som feriedestination

Mattinata faldt i den grad i vores smag - vi var i tvivl om, om vi skulle vælge Vieste eller Mattinata som feriedestination, men fortrød ikke valget af den mindre og meget mindre turistprægede Mattinata. Der er næsten kun italienske turister (hvilket måske kan gøre det besværligt, hvis man ikke taler italiensk), og byen er ikke præget af turist-tingel-tangel i samme grad som fx Vieste synes at være. Der er masser af gode spisesteder i og især lige uden for byen. Vi kan anbefale at holde øje med arrangementer på agriturisme-stedet Monte Sacro, men også restauranter som Tio Pepe (ved stranden) og Scarpetta d'oro (i udkanten af byen, med skøn udsigt over bugten) er fine. En sejltur op langs kysten til de små, fine strande og ind i grotterne må også prøves.

Resort San Matteo
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Resort San Matteo
Treværelseslejlighed med 4 sovepladser (med terrasse og have)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2016
Antal rejsende 3 voksne, 1 barn
Navn

Vores besøg på San Matteo

Vi besøgte Mattinata og San Matteo sidste uge i juni. Det er lige før sæsonen starter og stedet var ikke helt klar. Vi endte op med at få en form for campinghytte og ikke en lejlighed som afbildet. Disse var til italienerne. Pænt poolområde, men koldt vand. Stedet er ikke specielt egnet til små børn. Den private strand til San Matteo var god. Nydelig stenstrand og god for alle.
Mattinata i sig selv var ikke specielt spændende. langt til fødevarebutikker - bil nødvendig til det meste

Anbefaling til kommende gæster

Besøg Vieste!!! Og Monte San Angelo - positive oplevelser :-)

In-Italia's kommentar

Det er sandt, at 3-vær-lejlighederne ligger for sig selv og ikke ligner de andre. Hvis I skulle have ønsket en anden lejlighedstype, kunne I med fordel have bedt om en 2-vær. Om de ligner campinghytter er et temperamentsspørgsmål - men de er af nyere dato i forhold til 2-vær-lejlighederne. Alle lejlighederne på stedet er for alle nationaliteter. Vi er dog kede af, at I ikke har været tilfredse med opholdet. Vi tager naturligvis jeres tilbagemelding til efterretning. Mvh Alla, In-Italia

Resort San Matteo
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Resort San Matteo
Treværelseslejlighed med 4 sovepladser (med terrasse og have)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2015
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra norsk. Klik her for at se originalen

Bedømmelse af Resort San Matteo

Resort San Matteo
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Resort San Matteo
Treværelseslejlighed med 4 sovepladser (med terrasse og have)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Helt i sin egen verden.

Sådan kan man godt sige om San Matteo Resort, da det ligger sammen med andre campingpladser og enkelte restauranter iblandt store olivenlunde ned til en lille bugt, som ligger et par kilometer væk fra nærmeste by, Mattinata.

Man tror ikke helt på at følge ens GPS når man ankommer til stedet, men pludseligt dukker stedet op. Man bliver mødt af Rosa og personale, som meget venligt og imødekommende viser en til rette i de fine og rummelige lejlighedshytter. (Vi havde bestilt med to soveværelser) Resortet består af reception/bar og pool tættest ved den lille vej, og så ligger lejligheder, parkering, bold/multibane og legeplads længere nede blandt oliventræer.

200 meter på den anden side af den lille, men trafikkerede vej, ligger stranden, hvoraf en del af den er tilknyttet San Matteo. Da vi ankom blev vi opholdt af livredderen, som henviste os til en parasol og to liggestole, som var vores i den uge vi skulle være der. Der er ligeså en strandbar, som serverer drikkevarer, is og lette frokostretter. Det er en stenstrand med små runde sten, så et par badesandaler/sko er nødvendigt. Når de er indkøbt, så er det det lækreste og klareste vand man kan forestille sig. Det bliver hurtigt dybt, og man kan med fordel snorkle efter små fisk og fine sten. Der er mulighed for vandcykling længere henne af stranden.

Der er siesta i receptionen og poolen er lukket mellem 14 og 16. Ligeledes holder de to gutter, Francesco & Matteo, pause fra deres leg med børn og voksne i den periode. Der er mulighed for at bestille mælk og brød til morgenmad i receptionen, men der er ikke restaurant. Der findes restauranter i gåafstand fra San Matteo, som laver dejlig lokal mad, simpelt lavet, men med fantastisk smag af lokalt grønt og fisk. Vi spurgte Rosa i receptionen efter en god restaurant, og hun henviste til Masseria Liberatore, som ligger 400 meter til venstre for San Matteo langs vejen i svinget til venstre. Vi endte faktisk med at spise der fem gang på en uge. Fantastiske pizzaer, pasta og fisk/kødretter. Og (igen) en service og åbenhed uden lige. Størstedelen af gæsterne på restauranten er ifølge ejerne italienere og de er ikke vant til voldsomt mange turister - derfor også mangel på engelskkundskaber.

Vi fandt et lille supermarked oppe i Mattinata, som har det fornødne til madlavning, ligeså indkøb af frugt og grønt i byen. Et par gange om ugen kommer en lille lastbil ud til resortet og sælger frugt og grønt.

I weekenden er stranden fyldt op til randen af lokale, som slapper af, det er sjovt at være blandt lokale i stedet for at være omgivet 100% af turister. I hverdagene havde vi næsten stranden for os selv (læs: der var masser af plads). Ligeledes var/er mange af lejlighederne udlejet til italienere og ikke udenlandske turister. Vi var faktisk i tvivl om det var familie tilknyttet San Matteo, som boede i lejlighederne.

Det som vi kom til at savne efter en lille uge, var muligheden for at tage en gåtur på en strandpromenade eller i en lille by, uden at skulle i en bil for at køre derhen. Det er der ikke mulighed for i området. Og det skyldes simpelthen at turismen ikke er udbredt i området. Og det har HELT sikkert også sine fordele!

Anbefaling til kommende gæster

Vi besøgte den større by Manfredonia, som ligger ca. 20 km syd for Mattinata. Det er en by, som udefra ligner en der tjener penge på industri, og man har stadig samme indtryk når man kommer ned i byen. Mange butikker var lukkede den mandag eftermiddag vi besøgte den, så der var ikke meget at komme efter. I industrikvarteret var et mindre indkøbscenter, hvor der var et stort supermarked til indkøb af dagligvarer.

Vi besøgte byen Vieste, som er kendt for sine fine sandstrande og hvide klipper. Turen op til byen foregår i bjergterræn med snoede veje langs kyststrækningen. Det er voldsomt i styrtende regnvejr! Og faktisk var store dele af stranden/strandpromenaden i Vieste oversvømmet grundet regnvejret. Men garanti for et rigt turistliv i dejligt vejr, bare ikke den dag vi var der.

Vi plejer at besøge et Factory Outlet når vi er i Norditalien. Et sådan er at finde i Molfetta nord for Bari. Konceptet er det samme som i alle andre Outlets, men i Molfetta skinner den økonomiske krise virkelig igennem. Knap halvdelen af alle butikker er lukket, så det er desværre ikke så lyserødt som de selv skriver på deres hjemmeside, og ej heller som in-italia skriver på deres hjemmeside. Det var ikke et besøg værd.

Efter vores besøg i Mattinata boede vi tre dage i Alberobello. En UNESCO beskyttet by med trullier. Et besøg i den by er meget anbefalelsesværdigt. Et fantastisk syn venter en når man står for foden af de gamle bygninger.

Resort San Matteo
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed

Ikke i gåafstand fra byen.
 
Selve indkvarteringen på Resort San Matteo
Treværelseslejlighed med 4 sovepladser (med terrasse og have)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang

Tæt på receptionen via 'wiman' app. Ikke optimalt.
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Et superdejligt feriested

Et superdejligt feriested med mange aktiviteter i og omkring poolen for børn og voksne.
Utrolig søde og behjælpsomme
Kan varmt anbefales til andre

Resort San Matteo
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Resort San Matteo
Toværelseslejlighed med 2/4 sovepladser (med terrasse eller have)
Treværelseslejlighed med 4 sovepladser (med terrasse og have)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 7 voksne, 7 børn
Navn
Carolina med familie og venner fra Bollebygd i Sverige boede på Resort San Matteo i Mattinata fra den 27. september til den 4. oktober 2012.

Vi havde en supergod tur til Mattinata og Garganohalvøen. Boligen San Matteo, som vi valgte at bo på, var rigtig fin. Helt nybyggede bungalows, som var virkelig friske. De som havde stedet var vældig venlige og gav os en masse tips om udflugter, vi kunne tage på i området. Vi besøgte Vieste, som var en meget hyggeligt by med en fabelagtig strand, en anden tur gik til Peschici, hvor vi spadserede i de hyggelige gader, Rodi Garganico blev også besøgt på den samme tur, hvor vi sad nede i den fine havn og spiste god fisk. Vi kørte på de små snoede veje og konstaterede, at det tog lang tid at bevæge sig mellem de forskellige landsbyer. Den 29. september tog vi op til Monte Sant Angelo, da fejrede de deres helgen Santangelo, så der var fest i hele landsbyen, en virkelig dejlig oplevelse. Vi tog også en tur til den fantastiske strand Spaggia di Vignaotica, det var vidunderligt fint. I jeres beskrivelse, har I dog skrevet sandstrand og det kan jeg ikke være enig i da det var en stenstrand, men et besøg værd. Man troede dog, at man kørte en forkert vej, når man kørte på den lille snoede vej, men til sidst sluttede den og vi gik det sidste stykke ned til stranden.
 
I løbet af ugen tog vi det også roligt og slappede af på stranden i Mattinata og den fine pool på San Matteo. Hvis vi tager tilbage her igen, vil vi dog komme et par uger tidligere, da en masse af restauranterne langs stranden lukket ned, liggestolsudlejningen var lukket, og det var temmelig dødt i det område, hvor vi boede. Nu var vi syv mennesker, så det gjorde os ikke så meget, men kommer man et par, så havde man følt sig en smule ensom. Oppe i Mattinata, som var den nærmeste landsby, var der åbent, så vi brugte en masse aftener der på forskellige restauranter. Ærgerligt, at de lukker så tidligt for vejret var kanon sol og mellem 26-32 grader er perfekt for os. Sender et badebillede fra stranden i Mattinata.
 
Nu går planlægningen af næste efterårrejse igang, hvor vi planlagt at rejse elleve personer på et tidspunkt i september. Vi har imidlertid ikke afgjort mere end at det skal være Italien, skal sørge for at vi finder gode fly, men vi er lidt lune på nogle ø som Sicilien eller Sardinien. Så har du gode tips om indkvartering for en familie på fire (vores familie), en familie på fem og et par (mormor, morfar, farmor, farfar til alle børn), tager vi gerne imod dem. Der er dog ingen panik endnu, flyselskaberne har ikke frigivet deres rejser endnu.
 
Men vi er utroligt tilfredse med jeres service, så vi vil nok vælge en af jeres boliger igen.

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2012
Antal rejsende 7 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra svensk. Klik her for at se originalen

Bedømmelse af Resort San Matteo

Mattinata som feriedestination

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2012
Antal rejsende 4 voksne, 5 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Residence Paradise

Peschici, Apulien

Le Case di Zio Cristoforo

Casal Velino, Campania

San Pietro Residence

Maiori, Campania

Anbefalinger til dig

Residence Salento

San Cataldo, Apulien

Hotel Falcone

Vieste, Apulien

Hotel Covo dei Saraceni

Polignano a Mare, Apulien

Populært i Apulien

search map