Lecce, Apulien Mere om Lecce

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Halvøens hovedstad

Byen er med sine ca. 90.000 indbyggere den salentinske halvøs historiske og økonomiske hovedstad. Byen præges især af sin økonomiske og kunstneriske blomstringstid i 1500-1700-tallet, som gav den tilnavnene “Barokkens Firenze" og “Puglias Athen".

Byens historie

Først lå her den messapiske by Sybar, der i lang tid modstod den romerske ekspansion, men i det 3. årh. før Kristi fødsel faldt den og fik det ny navn Lupiae. Det romerske centrum opstod imidlertid ca. 3 km. fra denne under navnet Licea og blev forbundet med Rom via en forlængelse af Via Traiana fra Brindisi. I den romerske tid blomstrede Lecce op, og byen fik sin egen havn (Porto Adriano, nu San Cataldo), der i betydning kun blev overgået af Brindisi.

Op- og nedture

Under den byzantinsk-gotiske krig led Lecce store skader og blev i 549 plyndret af goterne under Totila. Derpå fulgte fem sekler med byzantinsk dominans, hvor byen helt blev overskygget af Otranto, som var Byzans' vigtigste havneby i Italien. Men med normannernes komme og byzantinernes nederlag, svækkes Otrantos betydning og Lecce oplever en ny fremgangsperiode. Fra og med Gotfred Hauteville havde de normanniske grever deres hof i Lecce, som atter blev regionens vigtigste by. Frederik giver først byen i len til en vicecomes og testamenterer den senere til Manfred af Hohenstaufen.

Kulturel blomstring

De kommende århundreders til tider omtumlede forhold glider ret let hen over Lecce, der forbliver en rig og betydningsfuld by under såvel anjouer som under aragonesere. Fra midten af 1400-tallet er Lecce centrum for en blomstrende handel, der betyder at byen gennemlever en tid med strålende kulturel blomstring: litterater, malere, filosoffer, videnskabsmænd og andet godtfolk fylkes i Lecce.

Trusler

I 1500-1700-tallet var Lecce mange gange truet af muslimske invasioner og allerede Carlos V sørger for at udstyre byen med en ny bymur og et kastel. Det skulle dog også blive i denne tid, at byen fik sit helt specielle udseende, den særegne barocco leccese.

Il barocco leccese

Lecces utallige barokudsmykninger adskiller sig ikke væsentligt fra deres romerske brødre, men der er en tendens til at barokken i Lecce hovedsageligt berører selve dekorationen, medens den andetsteds også har væsentlig indflydelse på grundplanen.
En særtræk ved Lecces barokke skulpturer er, at de så at sige alle er lavet i den lokale lyse stenart pietra leccese, som har de meget specielle egenskaber, at den er blød og let at skære i, men at den efter at være blevet udsat for vind og vejr dels bliver hård dels får et smuk gylden farve. Netop stenens blødhed gør, at forarbejdningsmulighederne var store, og da Lecce i det 1500-tallet oplevede en sand invasion af diverse munkeordner (jesuitter, franciskanere etc.), opstod der en lang række fantasifulde og storslåede bygninger. Samtidig lod man mange ældre kirker og paladser “friske op" efter den ny modes luner, og eftersom det var en tid med økonomisk vækst, blev resultaterne imponerende. Men til trods for den lokale stens gode egenskaber, så har den også vist sig at være skrøbelig over for den forurening, som de utallige biler bidrager flittigt til.

Rundt i Lecce

Lecce er ikke en helt lille by og den er rig på seværdigheder, som heldigvis for størstepartens vedkommende befinder sig inden for et ret lille område i den gamle by.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Palazzo del Seggio

Opført i 1592 og hjemsted for kommunens styre indtil 1851. Naturligvis i rig barokstil, men også med gotiske vinduer.

Amfiteatret

Er kun delvist udgravet, men stort har det været (25.000 personer), med en arena på 53 x 34 m og en samlet størrelse på 102 x 83 m. Teatret stammer sandsynligvis fra første halvdel af 2. årh.

Det romerske teater

Lecce har ikke kun dette enorme amfiteater, men også et mindre sådant fra circa samme tid som det førstnævnte. I 1929 fandt man dette mindre, ret velbevarede teater, som har plads til ca. 5000 tilskuere.

Kastellet

Opført på ordre af Carlos V i årene 1539-49 som en udbygning af et tidligere anjouinsk kastel (som igen var en udbygning af et normannisk), fra hvilket der stadig står der massive firkantede hovedtårn.

Typiske barokkirker

Blandt andre kan nævnes: Santa Maria delle Grazie (1590), Santa Irene (1591-1639), Santa Teresa (1620-30), Chiesa del Rosario/San Giovanni Battista (1691-1728), Chiesa del Carmine (1711-17), San Matteo (1667-1700), Santa Chiara (1694-?), Chiesa del Gesù (1575-79), Sant'Angelo (1663) og mange flere.

Domkirken Santa Maria Assunta

Opført i 1114, men gennemgribende forandret 1659-70, således at den i dag fremstår i fuld barok vælde. Mere tankevækkende end egentlig køn...

Santa Croce

Er en treskibet basilikakirke, som blev påbegyndt i 1549, men arbejdet blev først afsluttet langt op i næste århundrede. Kirken er seværdig som det typiske og mest svulstige eksempel på Lecces barok: fabeldyr, forvredne kroppe, planter, fede engle og lignende i ét stort overflødighedshorn.

SS. Nicola e Cataldo

Her har vi for én gangs skyld en kirke, der ikke er barok, eller i alt fald ikke for barok. Den sidste herskende normanner i Puglia, Tancred Hauteville greve af Lecce, lod den opføre i 1180. Facaden er ganske vist blevet omkalfatret efter barokkens principper i 1716, men heldigvis har man bibeholdt den prægtige originale portal - et af de smukkeste eksempler på normannisk stenskulptur med alt hvad dertil hører af muslimsk inspiration - og det store rosevindue.

 
 

Populært i Apulien

search map