Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
 
Send til en ven
Bookmark and Share


Gioia del Colle er beliggende 360 m.o.h og blev oprindeligt til omkring et byzantinsk slot, som regnes for et af de flotteste i regionen. Slottet er bygget efter en trapezformet plan med en stor indre gårdsplads og to imponerende tårne, der er udformet med kvaderornament i rød sten. Byen kaldes også bare Gioia af indbyggerne, hvilket bliver til Scioo på dialekt.

En af de mest kendte legender fortæller, at byens navn blev til efter at prinsessen Bianca Lancia, inden hun blev slæbt i fangenskab af Frederik (den Anden), tabte alle sine juveler på slottet uden nogensinde at finde en eneste af dem igen. Bynavnet betyder således: Juvel (spredt ud) på højdedraget.

Forfatteren Bonaventura da Lama fortæller om den selvsamme Bianca Lancia, hvorledes hun under sin graviditet med Manfredi af Sicilien blev lukket inde i slottet, fordi hun blev mistænkt for at have forrådt Frederik II. På væggene, i det rum hvor hun efter sigende var lukket inde, finder man i dag udskæringer, der skulle repræsentere prinsessens bryst, som prinsessen skærer af ydmyget over sit fangenskab og mistankerne imod hende. Ifølge den på dette tidspunkt noget markabre fortælling serverer hun efter fødslen det antageligt uægte barn og det afskårne bryst på et søvfad for den mistroiske Frederik II.

I dag fremstår byen som en typisk italiensk by med en ældre fin bymidte og lidt nyere skud på stammen, jo længere man kommer fra centrum. Og hvor fortidens stemmer kaldte ens tanker hen på juveler og fængslede kvinder, så er byen i dag kendt for sin mozzarella fior di latte og for vinen Primitivo di Gioia del Colle. Og netop mælkeproduktion, landbrug og handel er hjulene bag byens økonomi. Endelig burde byen være kendte som Sylvester Stallones italienske hjemby, idet hans oldefar, Silvestro, emigrerede til New York i begyndelsen af det forrige århundrede.

Byfester i Gioia del Colle:


Byens egen helgen San Filippo Neri fejres hvert år den 26. maj med et festligt optog og liv og lys i gaderne. I august afholdes der en religiøs (og kommerciel) fest kaldet Sagra della Mozzarella, og i september gentager det sig, denne gang blot for egnsvinen Primitivo.


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Apulien
Gioia del Colle - Apulien
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Gioia del Colle
  • fra København: 2235 km
  • fra Oslo: 2834 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd