Anmeldelser af Masseria Appidè

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Masseria Appidè

Læs personlige anmeldelser af Masseria Appidè som ligger i Apulien. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Masseria Appidè. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Luksus på landet

Et helt specielt sted, med en særlig atmosfære.

Pragtfuldt værelse og rigtig god morgenbuffet.

Anbefaling til kommende gæster

Ud over restauranten på hotellet som er god, er der også rigtig gode restauranter i Corigliano d' Otranto. Byen er bestemt også et besøg værd.

Masseria Appidè
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Masseria Appidè
Classic-værelse med morgenmad
 
Faciliteter på stedet
Restaurant
Pool

ikke benyttet
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2013
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Catrin og familie fra Beilrode i Tyskland har holdt ferie i Masseria Appidé i Corigliano d'Otranto 20-26. oktober 2012.

Hej, vi var fra 20-26.10. i Masseria Appidé og er meget tilfredse. Hotellet er meget rent, servicen er god, venlig betjening, god morgenmadsbuffet, alt var meget nydeligt, til trods for at sæsonen faktisk er slut! Man er naturligvis afhængig af en bil, hvis du bestiller et hotel så langt fra større byer. Vi fandt det overhovedet ikke besværligt og nød en uforstyrret løbetur gennem de smukke omgivelser. Kærlige hilsner Catrin

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2012
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra tysk. Klik her for at se originalen
Gitte fra Spentrup boede på Masseria Appidè i Corigliano d’Otranto fra d. 10. til d. 17. juli 2012.

Det var et fantastisk sted med en helt særlig stemning. Vi fik en meget fin behandling, og stedet var et godt udgangspunkt for at se hele "hælen" langs kysten. Den eneste lange tur, vi gav os selv var turen til Matera, som vi absolut vil anbefale andre. Vi var glade for, at der var aircondition på værelset, for vi havde op til 41 grader i de dage, vi var der.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Ole og Helle fra Albertslund boede på Masseria Appidè i Corigliano d’Otranto fra d. 27. juni til d. 2. juli 2012.

Vores sommerferie 2012 valgte vi igen at tilbringe i Italien og denne gang kørte vi rundt i det sydlige Italien.
Opholdsstederne bestilte vi gennem In-italia, hvor vi igen fik en fantastisk god behandling, der betød at ferien var vel tilrettelagt hjemmefra.

Vi fløj med SAS og landede rettidigt i Fiumicino, hvor vi hentede en bil vi lejede gennem Auto Escape. Vi fortsatte til Abruzzo, nærmere bestemt til Albergo La Poiana i Barrea. Et lille hyggeligt sted, pænt værelse med en dejlig udsigt over søen. Vi kunne have ønskes os en lille altan, hvilket ikke var på nogle af værelserne. En ting man i dette område skal være opmærksom på, er at det kan være vanskeligt at finde en åben restaurant om mandagen, men hotellet har også en fin restaurant.

Efter tre overnatninger i et område med gode muligheder for både gåture og køreture i flot natur, fortsatte vi til Puglia hvor vi havde bestilt 5 overnatninger på Masseria Appidè i Corigliano d'Otranto, et overraskende dejligt sted. Fantastisk lejlighed, dejligt pool område og fin restaurant. Corigliano d'Otranto er en hyggelig lille by, og Maglie en noget større by der begge ligger tæt på Appide’. Da vi ankom kørte vi langt ud på landet og mente bestemt vi havde kørt for langt og vendte om, men nej- vi var bare ikke kørt langt nok. Til andre der kører med GBS er koordinaterne følgende N 40° 07.912’ og E 018° 14.647’

Efter fem dejlige dage med en temperatur der nærmede sig 39* fortsatte vi til Tropea i Calabrien hvor vi havde lejet en lille lejlighed i byen. Udmærket lille lejlighed, hvor nedgangen til stranden lå lige ved hoveddøren. Byen byder på et hav af restauranter, bar, isbar, cafeer, osv. Det er en rigtig turistby. Fint hvis det er det man er til. Men efter et par dage glædede vi os til at køre videre til Sicilien, hvor vi havde bestilt den sidste uge på Agriturisme - Vecchio Frantoio i Scillato. Et fantastisk sted der ligger lidt oppe i bjergene. Vi følte os virkelig velkomne. Alle ansatte var meget opmærksomme på gæsterne, og gjorde alt for at vi fik et herligt afslappende ophold. Hver morgen og aften bød gårdens restaurant på herlige måltider, skabt af gårdens egne råvarer. Området bød på flot natur og gode muligheder for hyggelige køreture. Særligt kan det anbefales at besøge Polizzio Graziore, den lille by man kan kigge hen på fra Vecchio Frantoio, og er man der en søndag formiddag er der en fantastisk stemning.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Masseria Cardillo

Bernalda, Basilicata

Masseria Casina Vitale

Ceglie Messapica, Apulien

Masseria Cervarolo

Ostuni, Apulien

Anbefalinger til dig

Hotel Villa Scapone

Mattinata, Apulien

Residence Messapia

Santa Maria di Leuca, Apulien

Residence Salento

San Cataldo, Apulien

Populært i Apulien

search map