Ferieboliger og hoteller i Cisternino

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Cisternino kaldes med sine godt 12.000 indbyggere for Itriadalens blændende casba, og med sine hvidkalkede rum, inde som ude, der lænser sig op ad hinanden er det ikke så mærkeligt, at den har fået dette tilnavn.

Smuk middelalderby

De mange krogede og smalle gyder med overløbende buegange, der forgrener sig som et labyrintisk markedsområde af arabisk oprindelse i sydlig poesi. Her er tale om et klassisk tilfælde af arkitektonisk spontanitet, hvor gaderummene er opstået ud fra en praksis, der har fuldstændig menneskelig karakter: her har der ikke været en arkitekt med en overordnet byplan, her han man bygget huse og gyder, trapper og gårdrum ud fra mulighederne og behovene og ind i mellem er der opstået såvel offentlige som private rum. Netop på baggrund af denne poetiske sammensætning er byen kommet med på listen over de smukkeste middelalderbyer i Italien: I Borghi più belli d’Italia.

Rolige eftermiddage

Det er smukt at vandre gennem byens hvide gader sent en sommereftermiddag, lige før aftenens livlige leben løber af stablen. For på dette tidspunkt ligger de kalkede stræder øde hen mens byens beboere for en stund overgiver sig til den dæmoniserede sydlige livsglæde, og overlader byen til lysets reflekteren, der kysser stræder, buegange og passager under den azurblå himmel.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Seværdigheder

De flotteste og mest seværdige monumenter i byen er tårnet La Torre di Porta Grande (også kaldt Torre Normanno) rejst af Normannerne i Middelalderen. Tårnet er 17 meter højt of øverst er hviler en statue af Skt. Nicola og udgjorde tidligere byporten til byen. Kirken La Chiesa Madre di San Nicola, der blev opført i det 14. årh. oven på en kirke fra den tidlige kristendom, rummer to prisværdige statuer fra 1500-tallet, signerede af skulptøren “Stephanus Abulie Poteniani” (Stefano da Putignano). Kapellet Madonna d’Ibernia (Madonna de Bernis), der ligger tre km uden for bymidten, knytter sig til en legende, ifølge hvilken Jomfru Maria viste sig og udpegede netop dette sted, som derfor er dedikeret til hende. Området ved kapellet er rigt på keramiske fund fra Romertiden og Middelalderen. Man har også fundet nogle grave og andre artefakter, der antyder at her tidligere har ligget et beboelsesområde, der har været centreret omkring en hedensk kirke, hvor man tilbad frugtbarhedsgudinden Cibele. Under forårets højtider bringes der stadig offergaver til kapellet i form af søde kager for at fejre stedets frugtbarhed og dets symboler herpå: Jomfru Maria - og Cibele.

I årene mellem 1800-tallet og 1900-tallet voksede Cisternino sig over bymurene, og i dag ses det mest interessante eksempel på denne udvidelse i via S. Quirico, hvor der ses nogle enkelte ejendomme i liberty-stil, der er karakteriseret ved sine organiske former og sarte farver.

Lokale egnsretter

I Cisternino finder man flere restauranter, hvor man bør unde sig en af byens lokale retter. Men valget kan være svært, for man skal beslutte sig mellem delikatesser som groft fladbrød, der vædes og serveres med eksempelvis tomater kaldet friselle, delikate oste (kig særligt opmærksomt efter cacioricotta), ekstra jomfruolivenolie, DOC-vine, pølser (den bedste hedder Capocollo), pastatypen Orecchiette med pecorino- og ricottasauce eller i en anden variant med roetop og saltede ansjoser. Der er nok at smage på.

Byfester

- Blandt de mest folkerige festligheder i Cisternino skal nævnes Påskemandag, der på dialekt hedder Pasquarèdde. Festligheden udvikler sig som nævnt ved kapellet Madonna d’Ibernia, hvor bysbørnene bringer offerkager, der har form som en håndtaske med to kogte æg i for drenge og en bamse med et kogt æg for piger. Kagerne kaldes u churrüchele, som menes at betyder fertilitet, idet Jomfru Maria symboliserer livet, fertilitet og overflod.
- Desuden fejrer man i Cisternino musikfestivalen Pietre che Cantano, der i 2008 fejrede 50-året for Bossanova, den internationale festival for blæseorkestre Festival delle Bande og den multietniske festival Suoni Sacri e dal Pianeta som alle regnes for vigtige og med et vist renomme.
- Blandt de mest omtalte religiøse og folkelige fester i og omkring Cisternino bør nævnes La sagra delle orecchiette for pastatypen af samme navn, og La sagra popolare del coniglio (kaninfesten), der begge afholdes i august. I september kan man deltage i La sagra dell’uva (druefesten). Disse religiøse fester er et glædeligt samlingspunkt for indbyggerne, men ligeledes en vigtig anledning til at holde liv i de folkelige traditioner og byens identitet.
- Der er ugentlig markedsdag i byen om mandagen.

 
 

Anbefalinger til dig

Residence Messapia

Santa Maria di Leuca, Apulien

Hotel D'Amato

Peschici, Apulien

Hotel Covo dei Saraceni

Polignano a Mare, Apulien

Populært i Apulien

search map