Castel del Monte

Castel del Monte er en af Middelalderens mest originale og mystiske bygningsværker, og det har fascineret og inspireret utallige kunstnere og forfattere gennem århundrederne. Således er Umberto Ecos beskrivelse af biblioteket i tårnet i "Rosens navn" tydeligt i gæld til Castel del Monte.

Man kender ikke arkitekten bag denne Puglias krone, men traditionen vil, at den er udtænk af selveste Frederik II (1194-1250). Bygningen står med en fod i Syditaliens romanske lejr, men er dog primært et udtryk for denne regions gotiske stils første periode. Slottet har oprindeligt indeholdt en stor rigdom af skulpturer og statuer i marmor.

Slottet blev påbegyndt i 1240, men man ved ikke med sikkerhed, hvornår det stod færdigt, måske allerede i 1250. Det hed oprindeligt Castel di Santa Maria del Monte, efter et nærliggende benediktinerkloster, som i dag er forsvundet.

Teorierne om slottets funktion er mange. Militær fæstning, stjerneobservatorium eller hjemsted for okkulte ceremonier, men den mest udbredte tese er, at der er tale om et jagtslot, fra hvilket Frederik II kunne ride ud i de store skove, som omgiver slottet (og som dengang var endnu større), og gå på den falkejagt, der var hans yndlingsbeskæftigelse.

Under det efterfølgende franske herredømme (huset Anjou) tjente slottet først og fremmest som fængsel, og fra tid til anden et bryllup. Senere, under den aragonske periode, tjente slottet som tilflugtssted for flere adelige familier fra Andria under pesten i 1655, og i 1799 var det en nødhavn for republikanere, der var flygtet for de sanfedistiske massakrer. Fra det 18. årh. frem til 1876, hvor den italienske stat erhverver det, er slottet hjemsted for politiske flygtninge, hyrder og banditter, og i denne tid bliver det også ribbet for størsteparten af dets marmorarbejder. Først i 1928 begynder den italienske stat imidlertid en seriøs og gennemgribende restaurering.

Eftersom man ikke med sikkerhed kender bygningens formål og alle dens dekorationer for længst er forsvundet, er det naturligvis også yderst hasarderet at forsøge at udtale sig om de enkelte rums funktion. Under alle omstændigheder er grundplanen ottekantet med et ottekantet tårn på hvert hjørne, altså otte tårne, og en indre ottekantet gård! Slottet er i to etager og ca. 25 m højt. Man kan stadig se enkelte skulpturarbejder hist og her. Men hvorfor tale så meget om konstruktionen: den skal opleves, ikke beskrives !