Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat

 Vis alle rejseoplevelser fra Trullidea
Vis alle rejseoplevelser fra Alberobello
Karsten og hans kone fra Herning boede på Trullidea fra d. 3. til d. 11. juli 2003 inden de skulle til Rom. Han sendte denne beretning til os efter rejsen: Juli 2003
Vi er netop kommet hjem fra en rejse til Alberobello og Rom med indkvartering og flyrejse arrangeret af jer. Vi har kun ros til jeres arbejde - alt fungerede perfekt, og supplerende oplysninger om togrejse var helt rigtige.
Der er dog én oplysning i materialet på jeres hjemmeside, som nok bør rettes: I nedtoner stærkt behovet for at medbringe pas. Det svarer slet ikke til virkeligheden: Man kommer formentlig ikke med flyene, hvis man ikke kan fremvise et pas. Og alberghi og hoteller beder om det med det samme. Endelig kan man blive afkrævet "documenti" af en betjent, og vi danskere har jo som regel ikke andet end pas. Derfor mener jeg, at I bør ændre jeres anbefaling til, at man i alle tilfælde skal medbringe sit pas.
En anden lille ting: Måske har nogle af trulli hos Trullidea mange flere beboere end de overnattende gæster. Vi fik i hvert fald både ryg, hænder og hoved fyldt med et eller andet: Loppebid, myggestik eller resultatet af nogle "bed-bugs"' arbejde, hvem de så end er.
Som man kan læse, har vi været udelt tilfredse. Alberobello er helt speciel og en meget stor oplevelse for dem, der har sans for den slags ting. Det er helt uventet at finde en hel by, der består af meget specielle gamle huse, og det er selvfølgelig sjovt at bo i sådan et.
Men det bedste er menneskene! Italienerne er særdeles venlige. Det gælder både de folk, vi traf ude på landet, og romerne, som vi havde fornøjelse af de sidste dage. Nu undrede det os ikke så meget, for vi har været i Italien en del gange før og altid truffet en befolkning, som har en unik forening af venlighed, stilighed og i ordets bedste forstand suverænitet. Det sidste gælder især Rom og romerne: Når man er indbygger i verdens centrum for 2 milliarder katolikker og dertil i en verdslig by, som er en af denne verdens metropoler, har man al mulig basis for at blive hovmodig og nedladende - men romerne er lige det modsatte, og det viser sand storhed. Jeg går i Rom rundt med en fornemmelse af at være i verdens egentlige hovedstad, omgivet af selvbevidste og -tillidsfulde mennesker, som har overskud til alle de millioner af besøgende, som gerne vil se byen. Man føler sig meget velkommen. Det samme mødte vi i Alberobello: Interessante, venlige og imødekommende mennesker, som hviler i sig selv og har en unik værdighed - samtidig med, at det er meget nemt at komme i kontakt med dem og blive en del af en gensidig hverdag de få dage, vi er sammen!
Så jo, det er altid en meget givende oplevelse at besøge Italien. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Italien/Rom var dominerende omkring år 0, var central i middelalderen, stod i spidsen i renæssancen og i dag er med i G7. Intet andet land har en tilsvarende historie og har evnet at udvikle sig så meget og være førende i så lang tid.
I den mere lette afdeling er det da også værd at nævne, at Italiens muligheder er ufatteligt forskellige: Venedig, Milano (Europas højeste levestandard), Rom, Apulien, Napoli, Sicilien, Cinque Terre og Sardinien osv. - her er alt i en fantastisk variation.
Tilbage til jeres spørgsmål: Jeres løsning af vores rejsebehov var komplet, fejlfri og flot! Citer mig bare i jeres materiale.
 
 
Vis alle rejseoplevelser fra Trullidea
Vis alle rejseoplevelser fra Alberobello

Vis oversigt over alle rejseoplevelser
Trullidea

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Apulien
Her ligger Trullidea
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Alberobello
  • fra København: 2374 km
  • fra Oslo: 2922 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 
Rejseoplevelse fra
Trullidea

"I det store hele har vi haft en rigtig god ferie og vender helt sikkert tilbage på et andet tidspunkt."
Læs mere


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!