Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
     
Send til en ven
Bookmark and Share
Byens navn, "det smukke træ", stammer fra Sylvae Arbris Belli, som hentyder til de store egeskove, der engang dækkede hele regionen. Alberobello er helt enestående. Byen er ganske vist lille, ca. 9000 indbyggere, men bybilledet præges fuldstændig af den for området karakteristiske hustype trullo'en. Byen har over 1500 trullier!


Trullier: Man ved ikke, hvor trullo'en kommer fra! Det er dog sandsynligt, at inspirationen kommer fra Orienten, hvor man visse steder i Mellemøsten kender stort set samme boligform. Det runde hus opføres af den lokale kalksten - kaldet “chiancarelle" - uden brug af bindemiddel. Stenene lægges i stedse mindre cirkler, således at huset får en let konisk form. Murene kalkes altid, og taget består af en dobbelt skal, imellem hvis lag fyldes “stensmulder". Udvendigt er taget dækket af koncentrisk lagte flade natursten, og i midten er der et røghul, som dækkes af en stor flad sten. Den øverste spids er ofte kalket og kronet af en figur udformet som et religiøst, magisk, astrologisk eller blot traditionelt symbol, noget man også tit finder malet med kalk på taget. Der er således tale om et særdeles simpelt hus, der er let at bygge med de forhåndenværende materialer.


Det kan imidlertid være svært at forstå, hvorfor der lige præcis er tradition for denne hustype i Apulien og ikke andre steder i Syditalien. En del af forklaringen skal muligvis søges i det faktum, at man på det store kalkstenplateau, hvor Locorotondo og Alberobello befinder sig, har mangel på træ og vand. Man var i århundreder tvunget til at skære store cisterner i kalken for at opsamle regnvandet, og den derved fremkomne sten kunne jo passende anvendes til husbygning.

Trullokirken Sant'Antonio i aftenlys

Den originale trullo bygges ikke mere, men i den ny bydel kan man se, hvordan dens former imiteres i de nyere bygninger. Hver torsdag er der marked i byen, hvor man kan købe de mange friske lokale landbrugsprodukter, tøj og meget mere.




For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Apulien
Alberobello - Apulien
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Alberobello
  • fra København: 2374 km
  • fra Oslo: 2922 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd