Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat

 Vis alle rejseoplevelser fra Appartamenti Grand Sarriod
Vis alle rejseoplevelser fra Saint Nicolas
Jørgen Bjelke Fisker og Therese Blach fra Slagelse boede på Appartamenti Grand Sarriod i Saint Nicolas fra d. 21. juni til d. 5. juli 2008. Juni 2008
Vi har virkelig nydt ferien. Vi boede på Grand Sarriod, i en fin ferielejlighed med en fantastisk panoramaudsigt over Grand Paradiso. Vi følte os rigtig godt tilpas og nød at bo et sted uden mange turister. I er rigtig gode til at finde spændende ferieområder. Vort værtspar på Ristorante Grand Sarriod var søde og meget venlige. Da vi vandrer en del, kom værten med en detaljeret kort over lokalområdet som vi kunnde låne, fin service.
Vi spiste middag 3-4 gange hos vort værtspar og smagte de lokale specialiteter.
Vi var der i to uger så vi havde god tid til at udforske nationalparken Grand Paradiso. Vi har besøgt alle dalene, Valgrisenche, Valsavarenche, Rhemes-Notre-Dame og Cogne. Vi kørte ind i dalene til vejen endte, og vandrede derfra. Vandrestierne er fint afmærkede og er også klassificeret efter hvor vanskelig ruten er, og om man behøver hjælpemidler undervejs.
Alle de små maleriske byer i Aosta-dalen har vi også besøgt, bl.a. Arvier, Aymavilles og Villeneuve. Vinruten fandt vi også og besøgte vinhuset Les Cretes på vej til Gressan.
Pila, som er et skisportområde, er også værd at besøge. Man kan køre derop (det viste sig at bjergbanen er nedtaget for repararation frem til december
2008, og det stod ingen steder på skiltene nede i dalen!!!).
En dag kørte vi til Breuil-Cervinia som ligger ved foden af Matterhorn, en fin tur. Der er gode vandreruter, kan absolut anbefales (bortset fra alle de grimme hoteller). Husk at stoppe ved Lac bleu, en lille sø langs vejen, hvor man kan se Matterhorn spejle sig i fuldkommen jadegrønt vand.
Det var meget varmt i perioden, ca 35-37 grader, så det var skønt at bo ca 1500 meter oppe på bjerget. Temperaturen faldt til ca 23-24 grader. Husk at køre (eller vandre) videre ad vejen fra Grand Sarriod op til Vetan, for der er en helt fantastisk udsigt over bjergene.
Vi har været meget glade for området, og synes befolkningen er venlige og hjælpsomme. Vort største handicap er, at vi kun taler engelsk, men det gik fint med en rejseparlør og kropssprog.
 
 
Vis alle rejseoplevelser fra Appartamenti Grand Sarriod
Vis alle rejseoplevelser fra Saint Nicolas

Vis oversigt over alle rejseoplevelser
Appartamenti Grand Sarriod

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Aosta
Her ligger Appartamenti Grand Sarriod
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Saint Nicolas
  • fra København: 1435 km
  • fra Oslo: 1983 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 
Rejseoplevelse fra
Appartamenti Grand Sarriod

"Fantastisk udsigt og værtsparret (kun italiensk talende) ydede fuld service"
Læs mere


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!