Som Castello di Verrès var også Castello di Issogne en del af greverne af Challants ejendom, men hvor førstnævnte symboliserer deres fysiske magt, så viser sidstnævnte deres mere elegante side frem. Mod slutningen af det 15. århundrede hidkaldte Giorgio di Challant – en af familiens mere kultiverede medlemmer og et sandt renaissancemenneske – områdets bedste håndværkere for at ombygge den eksisterende og noget grove borg der ligger langs med Dora-floden over for byen Verres nord for
Torino. Fra motorvej A5 kan man tage afkørslen Verres, dreje til højre og følge skiltningen mod borgen.
De eksisterende bygninger blev forandret og bygget sammen til en mere harmonisk enhed omkring en intern gård med freskomalede vægge, i hvis midte der står en elegant ottekantet fontæne og et granatæbletræ i jern. Borgen fremstår således i dag som en firelænget bygning med lave tårne, hvoraf den ene side udgøres af en have. På borgen finder vi blandt andet en række interessante små fremstillinger af den senmiddelalderlige dagligdag og mange af borgens værelser er rigt udsmykket med freskoer, hvis detaljer indbyder til timers fordybelse.
Borgen overgik senere til at være sommerresidens for familien Challant, og forblev i dennes besiddelse, indtil slægten uddøde i 1841. En kort overgang ejedes slottet af greverne af Passerin di Entrèves, men da deres økonomi begynder at skrante, sælger de i 1872 borgen til arkæologen og maleren Vittorio Avondo, der lod det gennemgå en omfattende restaurering, før han i 1907 solgte den til den italienske stat.
