Hotel i Cervinia i Aosta

Hermitage Spa Relais & Chateaux

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Hermitage Spa Relais & Chateaux er et perfekt skihotel i luksusklassen

Hvis wellness og velbefindende skal stå i centrum for din skiferie, så gør du klogt i at se nærmere på dette hotel. En karakteristisk bjerghytte i træ og sten, med al den komfort, du skal bruge på en skiferie med fokus på nydelse - og mere til.

Hotel Hermitage ligger i komfortabel gåafstand til centrum af Breuil-Cervinia. En hyggelig by i den eksklusive end af skalaen, hvor du finder masser af barer, butikker og restauranter. "Après ski"-mulighederne er der ikke så mange af, da italienere generelt ikke går så meget op i at feste på pisterne, og foretrækker at drikke vin og spise middag indendørs i mere rolige omgivelser. Du kan dog finde et par barer med en festlig atmosfære, hvis du rejser inden for sæsonen.

En skøn og charmerende by

Byen ligger usædvanligt smukt, selv for en by i Alperne. Du er omgivet af de uendelige, sneklædte bjerge Matterhorn og Monte Rosa. Når du kigger ud af vinduet fra dit værelse, har du med stor sandsynlighed en fantastisk udsigt over et af de mest majestætiske bjerge i Europa. Pisterne ved Breuil-Cervinia ligger på den solbeskinnede side af Matterhorn (Monte Cervino), hvor du har garanti for sne. Området er kendt for sine lange, brede pister, der når op til 3.800 meter i højderne. Området egner sig fint til familier og nybegyndere, da de fleste af de røde pister faktisk minder mere om blå pister i sværhedsgrad. Selv de sorte pister er lettere end de fleste andre steder. Fra hotellet er der ca. 400 meter til skiliften Breuil-Plan Maison, så du kan vælge at gå eller tage shuttle-bussen fra hotellet.

Afstande:
* Centrum: 300 m.
* Skilift: 400 m.
* Shuttlebus til skiliftene: Lige ved hotellet

Du kan ikke ønske dig mere

Når du kommer tilbage til hotellet efter en skøn dag på ski, kan du glæde dig over den usædvanligt smukke indretning og den varme, den udstråler. Her er du ikke i tvivl om, at du holder ferie på et eksklusivt hotel. Hvis du en dag vil holde en pause fra pisterne, kan du snildt bruge hele dagen på at lade dig forkæle. Her kommer ikke mindst wellness-centret til sin ret, hvor du kan bestille skønhedsbehandlinger og massager. Du kan også benytte dig af den indendørs pool, jacuzzier og fitnessrum, samt sanse-brusebad, sauna, tyrkisk bad og afslapnings-zone.

Nyd den lækre mad og det imponerende vinkort i restauranten

Efter en lang dag med oplevelser og forkælelse, er det tid til at stille sulten. Dette kan du gøre i den fremragende restaurant på Hotel Hermitage, "La Chandelle", hvor Roberto Pession er kok. Han tilbereder traditionelle retter fra Aosta-dalen og Piemonte, blandet med elementer af moderne cuisine. Man benytter sig udelukkende af de bedste råvarer, som er i topkvalitet, friske og autentiske, og i videst muligt omfang lokale. Glem ikke at udforske det imponerende udvalg af vine, hvor du kan vælge imellem ikke færre end 700 forskellige. Den hjemmelavede grappa er god at smage på efter maden. Restauranten er naturligvis også åben til frokost, og om morgenen kan du nyde godt af den rige morgenmadsbuffet. Baren er det perfekte sted at slappe af og hygge sig i selskab med sine rejsefæller - uanset, om det er til en aperitif før maden eller til live musik om aftenen, måske med en cognac i hånden?

Elegante og varme værelser og suiter

Hotellet har 73 rummelige og luksuriøse værelser og suiter. Alle er dekoreret i en elegant stil, hvor fokus er på kvalitet og komfort, også hvad angår materialerne. De basale værelser er Classic-værelserne, og alle har som minimum balkon med en storslået udsigt over Matterhorn, et stort badeværelse med badekar eller bruser, en komfortabel sofastol, skrivebord og derudover Wi-Fi-forbindelse, Nespresso-maskine, minibar, satellit-tv og aircondition, der også kan bruges til at varme værelset op.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Hotel Chalet Valdôtain

Cervinia, Aosta

Hotel Europa

Cervinia, Aosta

Anbefalinger til dig

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Hotel Leopold

Moneglia, Ligurien

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Populært i Aosta

search map