Karnevallet i Verrès er måske et af de mest spændende karnevaller i Italien. Karnevallet har sin oprindelse tilbage i 1450, hvor en af byens adelsdamer (Caterina di Challant) med sit følge gik over byens plads og standsede op for at danse med nogle af byens unge, som spillede musik og sang.
Issogne Borgen fremstår i dag som en firelænget bygning med lave tårne, hvoraf den ene side udgøres af en have. På borgen finder vi blandt andet en række interessante små fremstillinger af den senmiddelalderlige dagligdag og mange af borgens værelser er rigt udsmykket med freskoer, hvis detaljer indbyder til timers fordybelse.
Ifølge fortællingerne befinder der sig en skat under borgen Graines, som aldrig er blevet fundet. Man ved ikke hvem, der har gemt skatten, måske var det munkene fra San Maurizio di Aguano, der ville beskytte deres værdier fra nysgerrige blikke eller også har det været Challant-familien, som overtog borgen efter munkene.
Engang dominerede greverne af Challant de omliggende områder fra denne borg, som er en af de mest imponerende bygninger fra Middelalderen i hele Valle d’Aosta.
Borgen Ussel er beliggende på skrænten af en klippeblok i Châtillon og Saint-Vincent’s kommune. Ussel er en enorm rektangulær borg med en solid ydermur med blinde hvælvinger for oven (dog ikke på den nordlige side) og smukke todelte vinduer, der alle er forskellige i deres geometriske- og/eller blomsterdekorationer.
Festivalen løber som regel af stablen fra ultimo juli til ultimo august. Både lokale og internationale talenter deler ud af deres kunnen - og blandt tonerne vil det garvede øre nemt kunne nikke genkendende til både Mozart, Beethoven og Grieg.
"Vi havde et par skønne dage i Bard. Stedet levede op til forventningerne, det er utrolig hyggeligt, og det ligger i et meget flot istandsat hus." Læs mere