Ferieboliger og hoteller i Aosta

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Idyl i bjergene

Aosta er både navnet på regionshovedstaden og dalen i en af Italiens mindste regioner, på italiensk Valle d'Aosta. Den ligger mellem Europas højeste bjerge og forbinder Italien med Frankrig og Schweiz via Mont Blanc. Området er et sandt naturparadis, uanset om du vælger den hvide sneklædte udgave til en frisk skiferie med velfungerende faciliteter - eller den grønne version til en ferie i vandringens tegn med kulisser i farver, dufte og imponerende bjergpanoramaer.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Romernes indtog

Romerne overtog byen i ca. 25 f.Kr. og den er uden tvivl et besøg værd. Aosta en livlig by med smukke pladser og bemærkelsesværdig romersk arkitektur, som netop har givet byen tilnavnet "Alpernes Rom". Blandt byens seværdigheder kan nævnes katedralen fra 1100-tallet og flere romerske ruiner med blandt andet et amfiteater og sidst men ikke mindst Sant´Orso - byens ypperste arkitektoniske værk bestående af en lille samling af middelalderlige kirker. Arkæologiske spor viser, at der har været beboelse her tilbage til 2.900 år før Kristus. Byen har, i ældre tider, været strategisk vigtigt at besidde og stort set alle herskere gennem tiderne har på skift haft kontrollen over området.

Selvstyre

Det interessante er, at Aosta altid har haft og stadigvæk har en meget stor grad af selvstændighed og har siden 1948 haft selvstyre. Udover at være en spændende by kulturelt set findes der også mange gode indkøbsmuligheder med adskillige tøjbutikker, delikatesseforretninger og værksteder med lokale håndværkere. Efter lukketid (kl. 19.00) kan man tilbringe aftenen på de lokale caféer eller gode restauranter, der er at finde på hovedgaden.

 
 

Populært i Aosta

search map