Tag på vingårdsferie på et dejligt Agriturismo i Norditalien

Hold ferie på et Agriturismo i Norditalien med In Italia.
 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
1

Henter indhold

Smukke Norditalien er en klassisk yndlings-destination for rejselystne danskere. Det skyldes blandt andet, at området er let tilgængeligt fra Nordeuropa: Du kan være i din feriebolig i Norditalien efter en forholdsvis overskuelig køretur i egen bil, eller ganske få timer med fly. Derudover er Norditalien verdensberømt for både sin naturskønhed og kulturrigdom, og mulighederne for en uforglemmelig ferie i området er nærmest uudtømmelige, uanset hvilken form for ferie, du kunne tænke dig. At klimaet er behageligt størstedelen af året, og meget solrigt i sommerhalvåret, gør jo heller ikke ligefrem Norditalien til et dårligere rejsemål.

Kan du se dig selv slappe af i solen på en vingård i Toscana?

Når du skal bestille din ferie til Norditalien, er det naturligvis vigtigt, at du gør dig overvejelser om, hvad du ønsker at få ud af din rejse. Hvis du godt kunne bruge en sand pause fra hverdagens stress, hvor du kan koble helt af i landlige omgivelser, er ferie på en agriturismo en god mulighed. Agriturismo-ferie betyder bondegårdsferie med alt hvad det indebærer af ro, fred, rigelig plads omkring jer og lækker mad baseret på smagfulde, lokalt producerede råvarer.

Defintionen på en agrituismo er, ifølge italiensk lovgivning, at der foregår en form for fødevareproduktion på stedet. En typisk agriturismo i Norditalien kan eksempelvis være en vingård i Toscana, eller det kan være et landsted i Piemonte, hvor der bliver produceret nødder og marmelade. Der er næsten uendelige muligheder. Nogle agriturismo’er holder landbrugsdyr, hvilket tit vil være til stor begejstring for børnene, hvis I rejser som familie.

>>> Læs mere om kør selv ferie til Italien

En autentisk rejseform for hele familien, med respekt for lokal kultur og natur

Agriturismo er indbegrebet af en måde at holde ferie på, som passer til hele familien. Børnene vil elske at kunne følge med i livet på en bondegård og at have masser af plads at lege på, og de voksne vil som regel sætte stor pris på de smukke omgivelser, den gode mad og i det hele taget den autentiske oplevelse, en agriturismo-ferie er. Det er ikke som en traditionel ferie, hvor man måske bor på et stort hotel, der kan føles lidt anonymt.

På en agriturismo lærer man ofte værterne at kende, og mange af stederne er familiedrevne, hvilket medfører et særligt dybt engagement i at give dig en positiv oplevelse. De fleste agriturismo’er er meget opmærksomme på at tilbyde ferieophold, hvor respekten for lokal natur og kultur er i højsædet. Ferie på en agriturismo i Nordtialien er ferie med hjerte og sjæl – samtidig med, at I de fleste steder vil have alle tænkelige former for moderne komfort til rådighed.

In-Italia samarbejder med mange fremragende agriturismo’er spredt ud over det meste af Norditalien. På nogle af dem kan I bo i jeres egen ferielejlighed med køkken. De fleste har pool, og mange har også børnepool.

Norditalien er førende indenfor agriturismo-rejser

Særligt gode muligheder for at vælge en agriturismo som feriebolig, når du rejser med In-Italia, er der i disse norditalienske regioner:

>>> Agriturismo i Toscana
>>> Agriturismo i Piemonte
>>> Agriturismo i Ligurien

Hvis du er til overdådig arkitektur og kunst i verdensklasse, vil du føle dig som en fisk i vandet i de norditalienske byer. Herfra stammer i vidt omfang den moderne, europæiske kultur, som vi kender den, og det bærer historiske kulturbyer som Firenze, Venedig, Genova, Milano, Pisa, Siena og Verona stadigvæk tydeligt præg af. Der er ikke mange områder i verden, der har en så imponerende koncentration af smukke og interessante byer, fyldt med kultur-, arkitektur- og kunstskatte fra Renæssancen, Middelalderen og endnu tidligere tider.

Flere af de agriturismo’er, In-Italia har den fornøjelse at samarbejde med, ligger i overskuelig afstand til en eller flere af de store norditalienske byer. De fleste ligger omgivet af småbyer, som kan være både interessante, pittoreske og hyggelige. At udforske landskabet og byerne i omegnen af din agriturismo er en stor fornøjelse, når du holder ferie i Norditalien.

Agriturismo i Norditalien mellem bjerge, strande og vinmarker

Ud over de kulturelle og historiske rigdomme, lokker Norditalien med en storslået og varieret natur, som man sjældent ser mage til. Piemontes snehvide bjergtinder, dybe skove og kølige søer, Liguriens stejle klipper, vilde blomster og vidtstrakte sandstrande, Toscanas kuperede vinmarker og Umbriens bløde bakker – næsten uanset, hvilken slags naturomgivelser, du foretrækker, vil du kunne finde dem i Norditalien. Naturen (og agrikulturen) er dog naturligvis ikke kun en fryd for øjet – den indbyder også til aktiv ferie med eksempelvis vandreture, cykelture, sport, med videre.

Denne naturskønhed er med til at gøre en agriturismo til et godt valg som feriebolig, når rejsen går til Norditalien. I dette hjørne af Europa er det ren nydelse at opholde sig på landet.

Hvis du vil have tips til at skræddersy din ferie på en agriturismo i Norditalien, er du altid mere end velkomme til at kontakte os hos In-Italia. Eller brug søgemaskinen i toppen til at finde det helt rigtige.

 
 

Populært i Campania

Villa Mirella

Palinuro

Valbella

Bibione

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno

search map