I Lipari by som er hovedby for
de Æoliske øer, og den eneste lidt større by i øgruppen, er der et livligt og farverigt liv. Her bor de fleste af øens 11.000 indbyggere, og her finder man restauranter, caféer, souvenirforretninger, modebutikker og supermarkeder.
På en klippe hævet over byen ligger borgen ”Il Castello”. Fra borgens oprindelse fire århundreder før vores tidsregning eksisterer endnu et græsk tårn, men mest minder anlægget om en middelalderborg med sine normanniske tårne fra 1100-tallet og sine mure fra 1500-tallet. I selve borgen ligger ikke færre end fem kirker. Den ældste, byens katedral, blev grundlagt i det 12. århundrede, men blev siden ødelagt af pirater og genopbygget i 15-1600-tallet. Facade og klokketårn er dog fra 1861. Fra kirkens grundlæggelse er det gamle kloster bevaret.
I borgen finder man også Liparis arkæologiske museum som efter sigende er et af de mest interessante af sin slags i hele Middelhavsområdet. På museets tre etager får man præsenteret de ofte særdeles velbevarede fund fra stenalderen og frem. Miniaturemodeller, computere og flotte montrer gør museet til en spændende oplevelse. På borgområdet finder man også arkæologiske udgravninger og et amfiteater.
|
| Udsigt fra Quattro Pani over Salina ø |
|
Lipari byder på meget mere end Lipari by. Øen er med sine 38 km² og mere end ni kilometers længde den største af
de Æoliske øer. Her er strande, bjerge og hyggelige småbyer. Fra øens centrum Monte S’Angelo har man i 594 meters højde en fantastisk udsigt over Lipari, havet og de omkringliggende øer. Man bør ikke snyde sig selv for en vulkantur herop. Geologisk interessant er at man på Lipari finder pimpsten som er så let at det flyder på vand, og den smukke, grønsorte , krystallinske sten obsidian der bruges som smykkesten.
|
| Lipari kanalen (mellem Lipari og Vulcano ø) |
|
Mellem Canneto og Acquacalda, to livlige havnebyer, og i retning af Punta Castagna snor den lange obsidiantunge sig, kaldet
Rocche Rosse (de røde klipper). Mellem slugterne ved pomiciazzo og Lami fører et månelandskab op til Monte Chiricas udslukte krater. Forbi krateret fører Campobiancos bløde skråninger ned mod det krystalklare vand ved Porticello-stranden. Uovertruffen er den udsigt man nyder fra Quattrocchi-højderne mod de monumentale Perciato-klipper og de høje bratte skær, der står som forgrund for
Vulcanos gas- og svovldampe.
