Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
 
Send til en ven
Bookmark and Share
Middelalder-realiteten Santo Stefano di Sessanio er iscenesættelsernes by: den guddommelige beliggenhed i Gran Sasso Nationalpark og byens historiske ånd danner de perfekte rammer for at opleve resultatet af et enestående bevaringsprojekt i Italiens grønne hjerte Abruzzo, tæt på borgen Rocca Calascio og højsletten Campo Imperatore i Gran Sasso Nationalpark.

Byens markante profil til minde om en svunden tid før jordskælvet i 2009, hvor byen stadig havde sit middelaldertårn

Santo Stefano di Sessanio har gennem en årrække haft succes med at tiltrække investorer til byen, som har bidraget til turismeudviklingsprojekter og istandsættelser af byens mange ejendommelige bygninger (hvoraf mange trængte til en kærlig hånd).


Denne smukke 1400-tals by er bygget op som en spiral, der fører op til byens tidligere vartegn middelaldertårnet, som desværre styrtede sammen under jordskælvet i april 2009. Når man går rundt i byen, bemærker man straks de mange kræfter, der er brugt på bevaringsarbejder, hvilket blandt andet ses på byporten, Santo Stefano-kirken og loggia'en til Casa del Capitano. Med tanke på det store arbejde, der er lagt i bevaringen af byen, kan det derfor ikke undre, at byen er blevet optaget på den prestigefyldte liste over Italiens smukkeste middelalderbyer I borghi più belli d'Italia.


Byen, som ligger 1.250 m.o.h., havde i sin blomstringsperiode mere end 4.000 indbyggere, hvorimod der efter perioder med fraflytning og urbanisering nu bor under 100 faste indbyggere i byen. Det er paradoksalt nok denne fraflytning for mange år siden, som nu har reddet byen og gjort det muligt at genskabe og bibeholde den originale udtryk. Derudover har mange en lejlighed, som de benytter i ferier og lange weekender.


Med hele 6 restauranter med lidt skiftende åbningstider, skulle der være rig mulighed for at finde et spisested i byen, blandt andet den stemningsfyldte Locanda Sotto gli Archi. Byen har også genskabt nogle aktive værksteder med vævning eller sæbeproduktion, lige som man kan få adgang til at overvære, hvordan en skole fungerede i tidernes morgen.

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Abruzzo
Santo Stefano di Sessanio - Abruzzo
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Santo Stefano di Sessanio
  • fra København: 2060 km
  • fra Oslo: 2608 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd