Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
   
Send til en ven
Bookmark and Share
Majella Nationalpark er 750 km² stor, og ligger i den centrale del af regionen Abruzzo.


Det eneste der fysisk skiller den fra Gran Sasso Nationalparken er motorvej E80, som gennemskærer den fra Pescara i øst til Rom i vest. Nationalparken består foruden smuk natur af små landsbyer, så hvis man ønsker et handelscentrum skal man en tur til den seværdige by Sulmona. Byen ligger ca. 5 km fra parken på den østlige side.


Majella Nationalpark er opkaldt efter bjergmassivet Majella, som er en del af bjergkæden Appenninerne. Appenninerne strækker sig fra Alperne i nord til Calabrien i syd i alt ca. 1200 km gennem den italienske halvø. Majella-massivet består i sig selv af fire bjergkæder: Majella, Morrone, Porrara og Monte Pizzi. Den højeste tinde i massivet er Monte Amaro (2.795 m), som er Appenninernes næsthøjeste bjerg.


Mange steder i bjergmassivet findes huler og grotter, hvor eremitter (huleboer) efter sigende skulle have søgt hen for at finde indsigt og afklaring siden antikken. En af de mere berømte gæster var Pietro Angeleri (senere pave Celestino V). Den mest interessante grotte i parken er Grotta del Cavallone, som ligger i den sydøstlige del i nærheden af byen Lama dei Pelligini i Taranta-dalen. Måden man ankommer til grotten på, er det der gør den til den mest interessante. Fra Lama by kører man af en ganske ny vej op til en snæver slugt og lidt efter kommer man til den kabelvogn, der fører op til grotten. Når man kører op med kabelvognen, er udsigten intet mindre end betagende: når man fra højderne skuer over de majestætiske limstensklipper i nordvest, de lavere dale i sydøst til de små byer ved bjergets fod. Når kabelvognen stopper findes der en lille restaurant og café, hvorefter turen til indgangen af grotten går af en smal og stejl vej. Det er uden tvivl et besøg værd at se grotten, men hvis man ønsker dette, er det en god idé at sætte hele dagen af, da turen fra Lama, turen op med kabelvognen og gåturen til indgangen tager tid. Da grotten ligger i 1.475 meters højde, er der kun adgang om sommeren.


Hvis man ikke ønsker at vandre op af stejle bjergskråninger men er mere til bløde dale, er dette også muligt. Parkens ca. 500 km officielle vandrestier byder på ture til både den garvede vandrer og turisten, der bare vil opleve noget af den natur, parken har at byde på. Mens man vandrer, er det muligt at besøge nogle af de museer, som findes rundt om i parken. To museumsmuligheder kunne være ”MOM – Museo dell’Orso Marsciano” (den Brune Bjørns Museum) og Giardino Botanico di Daniela Brescia (Daniela Brescia Botaniske Have).


Den Brune Bjørns Museum ligger i den sydlige del af parken i byen Palena. Museets forskellige udstillingssale fortæller historien om bjørnen, dens levevilkår og den mytologi, der omgiver dette frygtindgydende dyr. Derudover fortæller museet også om, hvad der gøres for at sikre, at bjørnen ikke udryddes. Daniela Brescia Botaniske Have befinder sig midt i parken i nærheden af byen Sant’Eufemia a Majella og dækker et område på 43.000 m². Haven er hjemsted for mere end 500 plantearter, hvilket kan lyde som meget, men man forstår antallet bedre, da Majella parken er hjemsted for over 1.700 plantearter (ca. en tredjedel af den samlede italienske flora). Nogle af områderne i haven genskaber forskellige miljøer fra den centrale del af Appenninerne (hvorunder Abruzzo hører til), mens andre dele af haven benyttes til undervisningsbrug.




For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Abruzzo
Majella Nationalpark - Abruzzo
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Majella Nationalpark
  • fra København: 2063 km
  • fra Oslo: 2611 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 
Sidst åbnede steder


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!