Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
 
Send til en ven
Bookmark and Share
Bjergbyen Civita d’Antino ligger 904 m.o.h. i regionen Abruzzo og tæt på grænsen til Lazio. Hvis man ser på hele den italienske støvle, ligger den cirka midt på - 130 km øst for Rom og 30 km syd for byen Avezzano. Denne lille landsby har kun ca. 1.000 indbyggere.


Civita d’Antino blev i slutningen af 1800-tallet samlingspunkt for en række danske kunstmalere. Den første dansker til at opdage byen og dens smukke omgivelser var maleren Kristian Zahrtmann (1843 – 1917). Han var især begejstret for udsigten, befolkningen og for det behagelige klima og vendte tilbage til byen sommer efter sommer. Han fik blandt andet besøg af Peder Severin Krøyer og Marie Krøyer i 1890. Under dette ophold malede P. S. Krøyer ”Ved frokosten i Civita d’Antino”, som tilhører Den Hirschsprungske Samling.


Kristian Zahrtmann nåede at åbne en kunstnerskole og blive æresborger i byen inden han af helbredsmæssige årsager holdt op med at rejse, i en alder af næsten 70 år. I 1912 fik han bygget et hus på Frederiksberg i København, som i 1913 fik navnet Casa d’Antino. Pladsen, hvor det ligger, blev senere døbt Kristian Zahrtmanns Plads.
I 1959 fik hans fødeby Rønne opsat en mindetavle for ham i Civita d’Antino. Den sidder på Casa Cerroni, der var Kristian Zahrtmanns bolig og atelier hos familien Cerroni. I huset findes vægmalerier af våbenskjold, som han og flere af hans kunstmalervenner har malet. Men da huset er privatejet, er der desværre ikke adgang for offentligheden.
Når man bevæger sig rundt i den østlige del af byen, finder man flere andre tegn på den danske tilstedeværelse, som f.eks. vejene Via Scandinavia og Via Peter (med t i stedet for d) Severin Kryer (uden ø) og Piazzale K. Zahrtmann. Ikke langt derfra ligger Santo Stefano-kirken, som er opkaldt efter byens skytshelgen, der fejres første lørdag efter 15. august.


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Abruzzo
Civita d'Antino - Abruzzo
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Civita d'Antino
  • fra København: 2109 km
  • fra Oslo: 2657 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd